Direkte demokrati?

Borgerforslag skaber larm i medierne, men næppe nye love

01-03-2018
5 min.
Et borgerforslag om at droppe det såkaldte uddannelsesloft har kurs mod folketingssalen. Men hvis det kommer så langt, bliver det afvist, lyder meldingen fra Venstre. PR-foto: Christoffer Regild/Folketinget

Siden januar har alle danskere kunnet fremsætte og støtte såkaldte borgerforslag, hvoraf det første allerede har kurs mod folketingssalen. Men giver denne nye ordning reel indflydelse til borgerne? Blandt lobbyister er der delte meninger.

Det findes i Storbritannien, Finland, EU og nu også i Danmark. Med borgerforslag.dk har den almene dansker fået et direkte talerør til Christiansborg, der kan vælge at tage forslag fra borgerne op i Folketinget, hvis forslagene får opbakning fra 50.000 vælgere.

Siden ordningen trådte i kraft sidst i januar, er det lykkedes for ét forslag – om at afskaffe det såkaldte uddannelsesloft – men det blev afvist af Venstre, allerede inden der var skaffet 50.000 støtter.

Spørgsmålet er derfor, om borgerforslag.dk er en murbrækker, der kan nedbryde palisaderne mellem folket og magthaverne, eller om det er en demokratisk syltekrukke, som blot skal opretholde forestillingen om reel indflydelse på lovgivningsprocessen?

Håb om at mindske politikerleden

Mads Hersbøll arbejder med politisk kommunikation hos kommunikationsbureauet LEAD. Han mener, at borgerforslag.dk kommer til at spille forskellige roller for græsrodsbevægelser, lobbyister og borgerdemokrati.

”Jeg tror, tanken bag borgerforslag.dk er at opbløde den politikerlede, der eksisterer for tiden. Måden, det er udformet på, tilsiger, at det ikke er et krav, at forslaget skal tages ind i Folketinget. Det er blot en mulighed. Så det er et lille skridt, men dog et skridt fremad i retning mod mere direkte demokrati,” siger han.

Imidlertid kan et forslag sagtens blive en succes uden at nå helt ind i folketingssalen, påpeger han.

”Forslaget om at gøre omskæring af drengebørn ulovligt fik jo en masse presseomtale, bare i kraft af at det blev stillet. Man kan skabe meget opmærksomhed om en sag, selvom forslaget måske ikke fører til en direkte lovændring. Det er samtidig en god måde for græsrodsbevægelser at skabe opbakning og inddragelse omkring deres sag – og måske endda nye medlemmer.”

Følelser samler stemmer

Da USAs præsident, Donald Trump, skulle besøge Storbritannien, blev der på det britiske sidestykke til borgerforslag.dk, kaldet E-petitions, oprettet et forslag om at forbyde indrejse til den kontroversielle politiker og forretningsmand. Forslaget fik hundredetusinder af underskrifter på meget kort tid.

Den slags ’protest-afstemninger’ har lettere ved at samle folk end mere substantielle og tørre forslag, pointerer Mads Hersbøll.

”Lad os sige, at Finans Danmark lavede et borgerforslag om en aktiesparekonto. Det er ikke særlig sexet for den almindelige dansker at skrive under på. Man ser også, at det er de mere velkendte sager, som sluger stemmerne på borgerforslag.dk: Legalisering af cannabis, omskæring af børn og uddannelsesloftet.”

Og det kan muligvis blive et problem for borgerforslagenes troværdighed.

”Jo flere protestforslag der kommer frem i medierne, desto mere vil det substantielle falde i baggrunden, og så kan borgerforslag.dk risikere at miste sin seriøsitet,” mener Mads Hersbøll.

Top-5 på borgerforslag.dk

I skrivende stund er de fem mest støttede borgerforslag:

  • Forslag om at afskaffe uddannelsesloftet: 53.602 stemmer
  • Indførsel af 18 års mindstealder for omskæring af raske børn: 21.311 stemmer
  • Legalisering af cannabis: 6.579 stemmer
  • Arveafgift (afskaffes for nærmeste familie, red.): 6.384 stemmer
  • Grøn mad i alle offentlige køkkener: 5.165 stemmer

Spørgsmålet er samtidig, hvorvidt borgerforslag.dk overhovedet er tiltænkt at skulle spille en reel demokratisk rolle, eller om der blot er tale om en snedig manøvre for at begrænse politikerleden? Sidstnævnte målsætning kan sagtens ende med at give bagslag.

”Forslaget om uddannelsesloftet blev jo skudt ned af regeringen, allerede før det nåede 50.000 stemmer. Så bliver den manglende indflydelse lige pludselig tydeliggjort, og så kan hele konceptet blive kontraproduktivt i forhold til at mindske politikerleden,” siger Mads Hersbøll.

Løser et problem, der ikke findes

Spørger man Nicolai Svejgaard Poulsen, der er politisk chef i Dansk IT, er borgerforslag.dk imidlertid en rigtig dårlig ide. Han har således oprettet et borgerforslag om at afskaffe borgerforslag, som i skrivende stund tæller 327 stemmer.



”Jeg synes ærligt talt, at ordningen er noget pjat. For det første løser det ikke problemet med manglende demokratisk indflydelse. For det andet tror jeg slet ikke på, at det problem findes. Vi har et repræsentativt demokrati, hvor mere end 8 ud af 10 borgere aktivt vælger politikere, der dermed har et stærkt mandat til at forhandle med hinanden om at tage de store beslutninger på vegne af os.”

Nicolai Svejgaard Poulsen mener samtidig, at ordningen sender en mærkelig signalværdi.

”Den signalerer, at de traditionelle kanaler for politisk indflydelse – som at melde sig ind i et parti eller tage del af den offentlige debat – ikke længere virker.”

Men ifølge Nicolai Svejgaard Poulsen er det borgerforslag.dk, som er virkningsløst.

”Ordningen giver jo ingen praktisk indflydelse, for det er stadigvæk kun folketingsmedlemmer, der må præsentere lovforslag i Folketinget.”

50.000 mod 2.000.000

Argumentet om, at borgerforslagene kan modvirke politikerleden, giver han heller ikke meget for.

”Det mindsker jo ikke politikerleden, at et forslag får 50.000 stemmer og derefter bliver afvist for anden gang. Tværtimod.”

Han mener grundlæggende, at det fornødne antal støtter er en fuldstændig ubetydelig faktor i forhold til de vælgere, som Folketingets partier repræsenterer.

”Uddannelsesloftet blev jo stemt igennem af partier med to millioner stemmer bag sig. Hvordan skal 50.000 stemmer så ændre noget? Det minder lidt om instrumentbræt-klistermærket i Københavns metro, som børnene kan bruge til at forestille sig, at de kører toget.”

Mads Hersbøll tror dog, at intentionen bag borgerforslag er reel nok.

”Jeg tror da også, at politikerne håber på, at en håndværker i Nørre Snede lige pludselig finder en løsning på et problem, som kan blive til et forslag og senere til en lov. Jeg håber da, at borgerforslagene kommer til at betyde, at et initiativ fra Hans Hansen godt kan gå hen og blive regeringspolitik. Det ville være fremragende.”

Hvordan fungerer det i udlandet?

EU: Det europæiske borgerinitiativ blev effektueret i 2012 og giver medlemslandenes borgere mulighed for at opfordre Europa-Kommissionen til at foreslå lovgivning inden for et aktuelt område. Borgerinitiativet skal have en million underskrifter fra mindst 7 forskellige medlemslande for at kunne blive sendt videre til Kommissionen.

Har det haft effekt? Et initiativ om rent drikkevand som en menneskeret har indtil videre udmøntet sig i et kommissionsforslag til et direktiv vedrørende drikkevandskvalitet.


Finland: Det finske borgerinitiativ blev vedtaget 1. marts 2012 og giver borgere mulighed for at fremsætte et lovforslag for det finske parlament, Riksdagen. Ligesom i Danmark skal der 50.000 underskrifter til, før talspersonen kan fremsætte forslaget for parlamentet. Underskrifterne skal være indsamlet inden for seks måneder.

Har det haft effekt? I 2014 førte et borgerforslag til lovliggørelse af ægteskab mellem to personer af samme køn.


Storbritannien: Borgerforslag, som her hedder E-petitions, blev skabt i 2006 og kræver 100.000 stemmer for at blive fremsat og diskuteret i parlamentet. Opnår en E-petition 10.000 stemmer, skal regeringen imidlertid forholde sig til initiativet og formulere et skriftligt svar.

Har det haft effekt? E-petitions har indtil videre ikke medført nogle store ændringer.


Fælles for alle de nævnte borgerinitiativer er, at de ikke tvinger den politiske magt til at handle.

Kilder: EU-Kommissionen, Riksdagen, Parliament.uk


Kommentér
5
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.