OK18

Djøf gør klar til strejke

02-03-2018
6 min.
Det forventes, at arbejdsgivere og lønmodtagere mødes både i og uden for Forligsinstitutionen i den kommende uge.  Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Djøf sender senere i dag mails ud til de medlemmer, som er udtaget til strejke, hvis det går så galt. Foreløbig forventes det dog, at der fortsat bliver forhandlet i næste uge - både direkte mellem parterne og hos forligsmand Mette Christensen for at nå en løsning.

I løbet af i dag fredag sender Djøf en mail ud til Djøf-medlemmer i staten om, at de måske skal i konflikt fra den 4. april, hvis ikke parterne i løbet af marts finder en løsning.

Beskeden i mailen vil gå på, at AC/Akademikerne – paraplyorganisationen for de 25 AC-organisationer – nu har afsendt strejkevarsel til statens arbejdsgivere og udtaget en række arbejdsområder til strejke. Samlet er der tale om knap 2.000 djøfere og i alt omkring 6.000 ansatte i staten. Du kan se, hvilke arbejdspladser det drejer sig om i boksen herunder.

Djøf-medlemmer, der arbejder på de pågældende arbejdspladser, som AC og Djøf altså har udtaget til strejke, får en mail senere i dag.

På mandag den 5. marts forventes en mail udsendt til de medlemmer, som er ansat i kommuner og regioner, og som bliver omfattet af det strejkevarsel på det kommunale og regionale område, der vil blive afsendt på mandag.

Artiklen fortsætter efter listen.

Hvem er på vej i konflikt?

Her er alle de arbejdspladser, der er omfattet af akademikerorganisationernes konfliktvarsel til de statslige arbejdsgivere:

  • Socialstyrelsen
  • Danmarks Meteorologiske institut
  • Erhvervsstyrelsen
  • Finansministeriet, Departementet
  • Statens Administration
  • Statens IT
  • Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen
  • Justitsministeriet, Departementet, Lovafdelingen
  • Sø- og Handelsretten
  • Københavns Byret
  • Kirkeministeriet, Departementet
  • Helsingør Stift
  • Landbrugsstyrelsen
  • Fødevarestyrelsen VeterinærNord
  • Fødevarestyrelsen VeterinærSyd
  • SKAT, Vurdering, Udvikling og Stab
  • SKAT, Erhverv, Erhvervsprocesser
  • SKAT, Person, Personprocesser
  • Sundhedsstyrelsen
  • Lægemiddelstyrelsen
  • Styrelsen for Patientsikkerhed
  • Vejdirektoratet
  • Bygningsstyrelsen
  • Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen
  • Færdselsstyrelsen
  • Banedanmark
  • Udenrigsministeriet, Departementet, Center for Borgerservice og Kommunikation
  • Københavns Professionshøjskole
  • UC Syd
  • Studenterrådgivningen
  • Undervisningsministeriet, Departementet
  • Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
  • Styrelsen for IT og Læring
  • Rysensteen Gymnasium
  • Øregård Gymnasium
  • Gammel Hellerup Gymnasium
  • Aurehøj Gymnasium
  • Herlufsholm Skole og Kostskole
  • Ordrup Gymnasium
  • Rungsted Gymnasium
  • Falkonergården Gymnasium og HF-Kursus
  • Odense Katedralskole
  • Sct. Knuds Gymnasium
  • Aarhus Katedralskole
  • Egaa Gymnasium
  • HF & VUC Fyn
  • Aalborghus Gymnasium
  • Hasseris Gymnasium
  • Roskilde Katedralskole
  • Sorø Akademis Skole
  • Rødkilde Gymnasium
  • Niels Brock

Forhandlinger fortsætter

I næste uge forventes der at være fortsatte forhandlinger – enten i regi af Forligsinstitutionen eller direkte mellem parterne – med henblik på at nå til et forhandlingsresultat.

Der kan altså endnu findes en løsning ad frivillighedens vej. Men strejkevarslet skal afgives nu, fordi en strejke skal varsles med mindst en måned.

Den 4. april – anden hverdag efter påske – er den tidligste dato, hvor en eventuel strejke kan gå i gang. Forligsmand Mette Christensen kan – hvis hun skønner, at der er forligsmuligheder – vælge at udskyde en strejkes ikrafttræden med 2 gange 14 dage. Dermed kan vi nå helt hen mod maj, før strejken i givet fald kan træde i kraft.

Lønkrav samler offentligt ansatte

Dét, som først og fremmest – ifølge lønmodtagersiden – har fået forhandlingerne til at bryde sammen og organisationerne til at sikre sig, at strejkevåbenet kan tages i brug, er størrelsen på lønstigningerne. Arbejdsgivernes udspil er for lille.

Sara Vergo er formand for de 25.000 overenskomstansatte djøfere, som er dem, der i givet fald skal i strejke, idet cheferne ikke kan.

Hun understreger, at samtlige grupper i den offentlige sektor – fra SOSU-assistenter i kommunerne over sygeplejersker i regionerne til djøfere og magistre i staten – står sammen om at kræve en reallønsforbedring. Det er ikke nok med en reallønssikring.

”Det her handler om alle offentligt ansatte. Danmark står i et opsving nu, og den lønfremgang, som det berettiger til – og som De Økonomiske Råd har prognosticeret – skal vi offentligt ansatte selvfølgelig også have glæde af.”

1,5 procent skiller parterne

I går torsdag kunne flere medier skrive, at de statsansatte kræver en lønrammestigning på 8,2 pct., mens statens arbejdsgivere kun vil tilbyde 6,7 pct.

Flere arbejdsmarkedsforskere mente i går, at det burde være muligt for parterne at mødes. Vil du give et bud på, hvor I kunne mødes?

”Nej, det hører til inde ved forhandlingsbordet.”

Finansministeriet har hele vejen igennem sagt, at de offentligt ansattes lønudvikling siden 2008 er løbet fra de privatansattes, så I nu 'skylder'?

”Vi mener, at Finansministeriet har taget en unfair og manipulerende regnestok i brug. Det er rigtigt, at hvis man isoleret regner fra 2008 – som var året, hvor finanskrisen satte ind – og satte de privatansattes lønstigninger på hold, er den statslige lønudvikling gået hurtigere.”

Men det er ikke fair at beregne lønudviklingen kun med udgangspunkt i året 2008, siger Sara Vergo.

”Måler man eksempelvis med udgangspunkt i 2005, er der ikke noget 'lønudviklingsgab', og hvis udgangspunktet er 2011, er den private lønudvikling løbet fra den statslige.”

Sophie Løhde har sagt, at for store lønstigninger til de offentligt ansatte vil koste danskerne velfærd...

”Der er vækst i det danske samfund. De offentligt ansattes overenskomster skal afspejle dette.”

Betalt spisepause skal med i overenskomst

Den anden store hurdle, som set fra lønmodtagerside har skabt sammenbruddet, er striden om den betalte frokostpause. Den har aldrig været skrevet eksplicit ind i overenskomsterne, men det skal den nu – og der skal ikke betales for noget, man har i forvejen, lyder kravet.

Forhistorien er, at statens arbejdsgivere i oktober meldte ud, at de mener, at den juridisk set må betragtes som en kutyme, som de lokale ledelser selv kan opsige, hvis de vil.

”Vi skal have sikkerhed om vores spisepause. Det er en usikkerhed, som arbejdsgiverne har sået. Så den betalte spisepause skal ind i overenskomsten nu. Ellers kan arbejdsgiverne reelt underminere det resultat, de måtte aftale med os, ved med den anden hånd efterfølgende at tage den betalte spisepause fra os,” siger Sara Vergo.

Krav om mere individuel løn

Et af kravene i Moderniseringsstyrelsens udspil til AC-organisationerne – hvor pilen ikke mindst rettes mod djøferne – er, at en større del af lønnen fremover skal forhandles lokalt og individuelt. Der har ligefrem været tale om et helt nyt lønsystem for statens AC’ere.

Hvad har du fra Djøfs side sagt til det?

”Det har vi brugt rigtig mange timer på at drøfte med Moderniseringsstyrelsen. Fra Djøf og AC’s side er vi efter min mening gået meget konstruktivt ind i det. For hvis det er arbejdsgivernes hovedkrav på AC-området, så må vi også være klar til at høre, om de forestiller sig noget, som kunne blive spiseligt for medlemmerne. Sådan må det jo være i en forhandling. Og individuel forhandling er jo ikke ukendt land for os djøfere.”

Ser det ud til, at I får landet noget her?

”Så længe vi ikke er enige om lønrammen og spisepausen, kommer vi ikke videre med de forhandlinger. Så det ved jeg ikke.”

Lærernes arbejdstid er ikke problemet

Lærernes krav om en arbejdstidsaftale har fyldt rigtig meget, fordi alle de faglige organisationer indgik en såkaldt musketér-ed om, at de nægtede at forhandle på de øvrige områder, før KL havde spillet ud med et reelt forhandlingsoplæg til lærerne.



Selvom I skulle blive enige om lønrammen og den betalte spisepause, kan lærernes forhandlinger så ikke stadig vælte det hele?

”Det er vigtigt at understrege, at musketér-eden handlede om, at der skulle være påbegyndt reelle forhandlinger mellem KL og lærerne, før vi andre ville gå videre. Det er jo sket. Det problem er løst. Vi har ikke indgået nogen musketér-ed om, at lærerne skal komme hjem med et bestemt resultat. Så igen: Dét, det står og falder på i næste uges forhandlinger og i Forligsinstitutionen, er lønrammen og den betalte spisepause,” fastslår Sara Vergo.

Hvad sker der med min ferie?

På mandag har de faglige organisationer anmeldt demonstration foran Moderniseringsstyrelsen på Landgreven i det indre København.

Djøferne har ikke strejket siden 1969. Har du dine medlemmer med dig, hvis det bliver en realitet?

”Det håber jeg da. Jeg har været meget ude at tale med arbejdspladserne, og jeg har fået mange tilkendegivelser med 'stå fast', 'nok er nok', og 'vi står lige bag dig'. Jeg tror, at mange djøfere, specielt i staten, er ganske fed up med arbejdsgivernes anslag mod deres vilkår, ikke mindst på grund af den måde som flytningerne af statslige arbejdspladser sker på. Men det ligger nok ikke helt fremme i vores DNA at stå med bannere foran Moderniseringsstyrelsen.”

Men der er også de djøfere, som er bekymrede for, hvad en strejke vil indebære for dem, understreger Sara Vergo.

Djøfs sekretariat får lige nu mange opringninger fra medlemmer, som er usikre og fx vil vide, hvad det betyder for deres planlagte ferie, hvis der bliver konflikt.

Det er et helt relevant spørgsmål. Er man udtaget til at strejke, må man nemlig ikke afholde ellers planlagt ferie under strejken. Og er man på tjenesterejse, skal man vende hjem. 

Få mere info
  • Du kan få svar på en lang række spørgsmål om den mulige konflikt og dens potentielle betydning for dig i Djøfs Konflikt ABC.
  • Få seneste nyt fra Djøf om forhandlingssituationen på Djøfs OK18-site.
  • I næste uge afholder Djøf stormøder for tillidsrepræsentanterne i København, Vejle, Aarhus og Aalborg.

3 kommentarer
16
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Ole Bech Lykkebo

03.03.2018 kl. 10.24

Der sidder 10 djøfere på en flåde. De er alle offentlige ansatte, og de vil alle gerne i land. Men flåden er i strid modstrøm på vej væk fra kysten. Situationen er alvorlig, for flåden har ingen årer. Der findes faktisk årer at købe, selv til havs. Men de er dyre. Så hvem af de 10 djøfere skal nu betale for, at alle kan komme i land?

Én af djøferne hedder Henning Thiesen. Han siger: ’Jeg har krav på komme præcist lige så flot i land som alle I menige. Men jeg er chef, så jeg skal under ingen omstændigheder betale. Og det endda selv om min løn er højere end jeres. Sådan er reglerne’. De 9 andre djøfere nikker. Så højt elsker de regler, deres egen chef og Henning Thiesen.

Flåden driver stadig. Der er flere flydestationer, hvor der sælges årer. Men hvem blandt de 9 skal da betale? Én fællesskabsorienteret menig djøfer mener, at når alle vinder ved at komme i land, må alle også være med til at betale for årerne. Altså bortset fra Henning Thiesen. Men sådan går det ikke.

’Jeg har en bedre idé, siger en anden af de menige djøfere. Hun hedder Sara Vergo. Hun forklarer nu det smarte i hendes plan: ’Jeg kender en flydestation, hvor man kan købe årer uden moms. Betingelsen er dog, at der kun er én af os, der skal betale. Til gengæld kender jeg også et sted, hvor den ene djøfer kan optage et personligt lån for at betale for de årer, som kan bringe os alle i land. Det er den bedste løsning for alle’.

’Det vil ingen da gå med til!’ udbryder den fællesskabstænkende djøfer fra før. ’Hvem skal det så være – og hvem skal bestemme det?’ ’Det skal være dig, og det bestemmer jeg’, svarer Sara Vergo. Nu er betaleren udpeget. Sara Vergo anråber en flådestation. Dér køber hun egenhændigt årerne. Hun hjælper også med at optage et lån, så gælden nu står i den fællesskabsorientede djøfers navn personligt.

Så er der de 7 andre djøfere. Ingen af dem hedder Henning eller Sara. Og ingen af dem skal betale. De siger derfor ingenting. Men de føler alle, at de har bidraget til den smarte løsning, der er til det fælles bedste. Det føler de sig godt tilpasse med.

Sara mærker opbakningen. Storsindet og pædagogisk som hun er, forklarer hun nu den forgældede djøfer, hvordan det hele hænger sammen til alles fordel:

'Jeg synes, det er den rigtige beslutning. Du har ret i, at du kan opleve, at du bliver pålagt en byrde, fordi du skal optage et lån. Men jeg synes ikke, det er usolidarisk, da du ikke stilles ringere økonomisk end os, der ikke forgælder os. For når vi kommer i land, vil jeg foreslå, at du får et lavere kontingent i en periode. Vi andre 9, der ikke har gæld, får ikke en nedsættelse af kontingentet, på samme måde som du gør. Og uanset hvordan du vender og drejer det, så vil det koste penge at købe årer. Så det er heller ikke nogen nem eller let beslutning at beslutte, at det lige er dig, der skal forgælde dig. Men det kan være en nødvendig beslutning.' Ja, det var faktisk ordret, hvad hun sagde.

Årerne er nu i vandet, og flåden nærmer sig langsomt kysten. Den forgældede djøfer tænker, at det måske alligevel ikke er klogt at sidde på en flåde, hvor Sara kan beslutte den slags og få stiltiende opbakning. Egentlig ville den forgældede djøfer gerne betale til en fælles flåde. Men hvis fællesskabet består i, at Sara kan beslutte, at kun én skal betale for alle, var det nok bedre at hoppe i vandet og svømme selv. Man ville jo ikke svigte nogen form for fællesskab med de 9. For i samme øjeblik fællesskabet beslutter, at den enkelte er overladt til sig selv, da er fællesskabet allerede ophørt.

2 Kommentarer
10

Sara Vergo

03.03.2018 kl. 13.38

Kære Ole
For mig handler en konflikt at kæmpe for det fælles bedste. Og ja, det har nogle omkostninger, både for samfundet og de enkelte medlemmer. Uanset hvordan man skruer det sammen, kommer en konflikt til at koste medlemmerne noget. Både de, der er udtaget til konflikt, og som bliver tilbudt et lån (og som får en nedsættelse af deres kontingent) og de, som efterfølgende risikerer at få forøget deres kontingent, fordi strejkekassen skal fyldes op igen.
Det er en alvorlig sag at gå i konflikt. Men det er også en alvorlig sag, vi kæmper for - nemlig vilkårene for de offentligt ansatte. Eller for at blive i dit billedsprog - at kæmpe for, at vi ikke skal padle rundt på en tømmerflåde uden årer, når vi burde sejle i en færge med driftsikker motor, veluddannet personale og redningsbåde.
Mange hilsner,
Sara Vergo, fmd for Djøf Offentlig

1 Kommentar
2

Lars Johannsen

07.03.2018 kl. 08.22

Kære Sara,
Jeg forstår årsagen til lånemodellen. Det er skattetænkning for at 'forlænge' muligheden for konflikt.
Men Ole har en helt legitim bekymring. Der er andre omkostninger ved at strejke end lønnen - også selvom skattetænkning i lån og efterfølgende nedsat kontingent burde udjævne det.
De omkostninger handler om pension, tabte feriedage mm.
Hvorfor ikke adressere de omkostninger? Lånemodellen behøver jo ikke stå alene. Kan en blanding af lån og konfliktløn være en mulighed?
med venlig hilsen,
Lars Johannsen

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.