Konflikt:

Djøf-strejke vil lamme lovarbejde, landbrugsstøtte og it

06-03-2018
6 min.
Hvis forhandlingerne i Forligsinstitutionen forliser, vil en strejke blandt andet ramme udbetalingen af landbrugsstøtte, som administreres fra Landbrugsstyrelsen på Augustenborg. Foto: PR-foto/Landbrugsstyrelsen

Hvis der bliver strejke, går djøferne i Justitsministeriets Lovafdeling hjem. Det vil lamme Folketingets lovarbejde. Statens it-systemer risikerer at gå ned, og økologiske landmænd må kigge langt efter deres arealstøtte.

Folketingets lovmølle går i stå, nedbrudte IT-systemer bliver ikke fikset, og landmænd risikerer forsinkede tilskud. Det er bare nogle af konsekvenserne, hvis turen i Forligsinstitutionen ingen vegne fører i løbet af marts. Hvis det sker, skal 2.000 djøfere i statens ministerier og styrelser og 1.300 i kommuner og regioner i strejke.

Områderne, der er taget ud til strejke, er nøje udvalgt for at gøre den offentlige sektor – herunder ministre og Folketing – maksimalt ufunktionsdygtig, uden det rammer nogen på liv og helbred. Plus at der også er set på den geografiske spredning, så det mærkes i hele landet.

På listen står bl.a. 140 djøfere i Finansministeriets departement, altså lige i regeringens maskinrum. Dog ikke innovationsminister Sophie Løhdes (V) folk i Moderniseringsstyrelsen, for de er nemlig ifølge reglerne fredet, da de jo skal være med til at løse konflikten.

Lovafdeling tømmes

På listen har er også de 45 menige jurister i Justitsministeriets vigtige Lovafdeling, som skal sige god for juraen i alle lovforslag, før de behandles i Folketinget.

Trine Bramsen, retsordfører (S) og medlem af Folketingets Retsudvalg, afviser at kommentere på, hvad et nedbrud af Lovafdelingen ville betyde for Folketingets arbejde.

"Af respekt for den danske model vil vi ikke udtale os om overenskomstforhandlingerne," siger hun.

Lægger statens lønsystem ned

Men det er i høj også styrelser med juridisk sagsbehandling, som borgere og virksomheder er afhængige af, der står på listen. Såsom fx Styrelsen for Patientsikkerhed, Banedanmark, dele af Skat, Vejdirektoratet og Udenrigsministeriets Borgerservice.

Fx administrerer Landbrugsstyrelsen, som også skal strejke, udbetalingen af 6,2 mia. kr. til danske landmænd fra mere end 100 tilskudsordninger.

Christian Bang Jacobsen, Djøf-tillidsrepræsentant i Landbrugsstyrelsen, forklarer, at hvis djøferne strejker, betyder det forsinkede udbetalinger.

"Til et på mange måder trængt erhverv – også med landmænd, som befinder sig i gældskrise. Som styrelse bidrager vi til at fastholde fødevareerhvervene som Danmarks førende eksporterhverv. Det vil en strejke selvfølgelig påvirke."

I Statens IT – som ligger under Finansministeriet og svarer til IT-afdelingen for 19.000 brugere i ministerier og styrelser – skal alle djøfere, AC´ere, HK/Samdata- og Prosa-folk strejke.

Strejker Statens IT er der ingen hjælp at hente til alt fra en låst pc til systemnedbrud på de utallige offentlige hjemmesider og tusindvis af statslige IT-systemer, som Statens IT holder i luften. Går fx den danske kortforsyning ned, er der ingen til at fortælle os, når vejene er glatte.

Det forklarer AC-tillidsrepræsentant i Statens IT, Torben Seir.

Håber på løsning – men der skal noget på bordet

I Statens IT var det første kollegerne sagde, da de så sig selv på listen, at de håbede på en forhandlingsløsning.

"Men når det så var sagt, så er de helt enige i, at vi skal have et ordenligt resultat hjem. Det nytter ikke, at vi ikke får en reallønsstigning, eller at man kan tage den betalte frokostpause fra os. Her i styrelsen er alle meget bevidste om, at vi kan gå ud og få mere i løn i den private sektor. Det holder ikke, hvis man forringer vores vilkår yderligere," fortæller Torben Seir.

Reaktionen var den samme hos Christian Bang Jacobsens kolleger i Landbrugsstyrelsen.

"De var rolige og forstående. Man ønsker selvfølgelig ingen konflikt og håber på, at Forligsinstitutionen kan levere en forhandlingsløsning. Men der er samtidig også stor forståelse for, at strejke er et nødvendigt værktøj i den nuværende situation," siger han.

"Det er essentielt, at vi får en lønudvikling, og at vi bevarer den betalte spisepause. Det er det, hvis vi fortsat vil have en offentlig sektor, som kan motivere, fastholde og tiltrække dygtige akademikere midt i en højkonjunktur og midt i en stadig mere højteknologisk verden," siger han.

"Den udfordring imødekommer Moderniseringsstyrelsen ikke med sine krav om forringelser."

Måske flere Djøf-områder tages ud til strejke

Der er cirka 25.000 medlemmer i Djøf Offentlig, og ud over de 2.000 statsansatte og 1.300 kommunalt og regionalt ansatte djøfere, som nu er varslet i strejke, kan flere områder følge i marts – afhængig af forhandlingssituationen.



"Djøf har en liste klar i skuffen med yderligere områder, som kan udtages til strejke," forklarer chefkonsulent i Djøf, Maja Kure Kristensen.

Hvorfor skal kontorcheferne ikke strejke – i vore dage er det jo kun departementscheferne og politidirektører og lignende, som stadig er tjenestemænd?

"Det fremgår af hovedaftalen mellem AC-organisationerne og de offentlige arbejdsgivere, at chefer med personaleansvar ikke kan strejke eller lockoutes. Det gælder dog ikke det store antal faglige mellemledere, som fx teamledere, funktionsledere og souschefer, der ikke har egentlig personaleledelse. De skal også strejke, hvis deres arbejdsområde er udtaget," forklarer Maja Kure Kristensen.

Strengt forbudt at arbejde under strejke og lockout

Der er masser af kontorchefer fx i Justitsministeriet, som måske kunne give Lovafdelingens chefer en hånd under en strejke?

"Jeg kan ikke se for mig, at de skulle kunne hamle op med 45 skarpe jurister i Lovafdelingen. Og man skal huske, at Djøf-medlemmerne, der sidder i resten af Justitsministeriet ikke må pålægges konfliktramt arbejde," siger Maja Kure Kristensen.

Djøfere elsker deres arbejde og kan ofte arbejde alle mulige andre steder end fra deres arbejdsplads – er der ikke en risiko for, at de sidder derhjemme og arbejder?

"Jo. Men der kan vi kun helt firkantet sige: Det er forbudt! Vi kan ikke forhindre nogen i at gå og tænke over, hvordan de løser deres sager, når de kommer tilbage på job igen, men de må ikke arbejde. Der går en klokkeklar grænse, som arbejdsgiverne også kender."

Løber stærkt nok i forvejen

Men kunne cheferne ikke – eller djøferne selv – her i marts måned skynde sig at arbejde på forkant ved hjælp af merarbejde?

"Det tænker jeg ikke, der er tid til. Vores medlemmer løber stærkt nok i forvejen," siger Maja Kure Kristensen.

I Statens IT kan Torben Seir heller ikke se for sig, at nogle kolleger nu skulle begynde at arbejde på forkant.

"Nej. Vi producerer maksimalt i forvejen og kan ikke yde mere. Så skal man da tvinge os på merarbejde, og den slags kan jeg ikke se, der er noget, der tyder på."

Kunne jeres chefer ikke bare løse opgaverne under en konflikt?

"Det kan jeg ikke se for mig. Vores chefer har slet ikke login til de systemer, vi drifter. Og i øvrigt tror jeg altså også, at man respekterer spillereglerne."

Djøf ønsker forhandlingsløsning

Maja Kure Kristensen understreger:

"Alle djøfere ønsker sig mest af alt en forhandlingsløsning. Vi vil allerhelst alle sammen passe vores arbejde. Og Djøf ønsker en forhandlingsløsning. Et strejkevarsel er et håndtag, man kan dreje på i håb om at få arbejdsgiverne til bordet og komme en aftale nærmere. Det er dér, vi står nu."


Kommentér
9
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.