Udflytning:

Landsret afviser principsag om udflytning

06-03-2018
2 min.
Vestre Landsret har afvist en principiel sag om, hvor langt man kan kræve, at en medarbejder flytter med sit job. Foto: Lars Guldager

En sag, som kunne have haft stor betydning for 180.000 statsligt ansatte, er blevet afvist i Vestre Landsret. "Ærgerligt," mener Djøfs juridiske chef, Rami Christian Sørensen, der tror, at staten har appelleret af frygt for at tabe.

Er 183 kilometer for lang en ekstra distance, når arbejdspladsen flytter?

Ja, fastslog Retten i Randers sidste år, da HK førte medlemmet Helle Møgelvangs sag ved byretten. Sagen kunne ifølge HK få stor principiel betydning for 180.000 statsansatte. For den satte spørgsmålstegn ved, hvor mange kilometer man egentlig må flytte arbejdspladsen væk fra de statsansatte, før det er nok til, at udflytningen reelt kan betragtes som en fyring.

Statens Administration ankede imidlertid afgørelsen til Vestre Landsret i Viborg, med appel om ”manglende retlig interesse”. Modsat byretten i Randers, valgte landsretten at godtage appellen og afvise sagen.

Det betyder, at landsretten har vurderet, at Helle Møgelvang ikke har en aktuel eller konkret interesse i at få flytningen og ændringen af ansættelsesvilkår prøvet af domstolen. Det principielle spørgsmål om hvorvidt staten uden videre kan flytte arbejdspladser, eller om der skal foretages individuelle vurderinger, er altså ikke blevet besvaret. 

Vi går videre til Højesteret, hvis det er muligt.

Mikkel Larsen, faglig konsulent i HK.

HK går videre med sagen

Mikkel Larsen er faglig konsulent i HK Stat, og han ærgrer sig over afvisningen:

”Det, synes vi, er skide-irriterende, for nu at sige det rent ud. Vi synes jo, at sagen er principiel, og det syntes byretten i Randers også. Men nu er den afvist, fordi medlemmet ikke havde økonomiske udeståender med Statens Administration”.

Byrets-dommen har dermed ikke længere virkning, men HK Stat har ikke tænkt sig at lade afvisningen være sidste ord i denne sag. 

”Vi går videre til Højesteret, hvis det er muligt”, siger Mikkel Larsen

HKs advokat er allerede i gang med at udfylde papirerne, men processen kan blive lang.

Først skal HK søge hos procesbevillingsnævnet, der skal godkende ansøgningen. Herefter kan sagen blive forelagt Højesteret, der så bagefter kan pålægge Vestre Landsret at realitetsbehandle sagen, hvilket betyder, at sagen kommer til at omhandle det principielle nøglepunkt vedrørende kilometer og tid. Men det kan tage år, før en endelig dom bliver afsagt. 

Det havde klædt staten, hvis de havde sagt: 'Lad os få det afgjort.'

Rami Christian Sørensen, chefjurist, Djøf

Staten var bange for at tabe

Ifølge juridisk chef i Djøf, Rami Christian Sørensen, valgte Statens Administration den nemme løsning, fordi de var bange for at tabe på indholdet. 

"Jeg synes, det er ærgerligt, at når vi får en principiel sag for landsretten, så får vi ikke en afgørelse på det egentlige indhold. Det havde været godt for begge parter at få rene linjer, og staten ville have stået langt stærkere, hvis de havde vundet sagen ved landsretten. Men jeg tror, at de har været bange for at tabe." 



Så en afvisning af behandlingen er bedre end et nederlag, men Rami Christian Sørensen peger på, at byretsdommen stadig står ved magt, selvom Moderniseringsstyrelsen giver udtryk for det modsatte på deres hjemmeside. 

"Landsretten har ikke taget afstand fra byretsdommen på det indholdsmæssige. Den siger hverken, at den er enig eller uenig. At sige, at byretsdommen dermed ikke har virkning, er en misvisende overdrivelse."

Men en byretsdom står imidlertid stadig svagere end en landsretsdom. 

"Det havde klædt staten, hvis de havde sagt: 'Lad os få det afgjort.' Nu er vi lidt skubbet tilbage til start. Men det betyder også, at sager som Helle Møgelvangs godt kan tages op i Landsretten igen, da der endnu ikke er fundet en principiel afgørelse."

Sagens forløb:

  • Oktober 2015: 15 medarbejdere hos Statens Administration i Viborg får besked om, at deres arbejde skal flyttes til Hjørring. Arbejdsgiveren fortæller 3 af disse medarbejdere, herunder Helle Møgelvang, at de selv skal sige op, hvis de ikke vil flytte med.
  • Helle Møgelvang, der bor i Randers, fik dermed 183 ekstra kilometer lagt til sin tur til og fra arbejde. I stedet for at flytte med, valgte hun at gå rettens vej sammen med HK.
  • August 2017: Byretten i Randers giver Helle Møgelvang og HK, der førte sagen, medhold i, at de ekstra kilometer er en væsentlig ændring i arbejdsvilkår og at Helle Møgelvang kunne betragtes som værende opsagt af arbejdspladsen. Finansministeriet ankede nederlaget til Vestre Landsret.
  • Marts 2018: Afvisning i Vestre Landsret: Helle Møgelvang har ingen retlig interesse i at få sagen prøvet, og sagen bliver derfor afvist.

Kommentér
1
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.