På mange måder var alting meget nemmere for 30 år siden for en rådgivende ingeniørvirksomhed som NIRAS. Kunderne ringede og bestilte en bro, en kloak eller noget andet teknisk, og man leverede varen.

”Vi havde arbejdsro, for man tænkte, at sådan nogle som os jo nok er dygtige og ikke skal forstyrres,” fortæller Henrik Kærgaard, udviklingschef i NIRAS.

Den går ikke længere. Samfundet er blevet langt mere komplekst, og selv de mindste projekter skal i borgerhøring, ngo’er blander sig, og miljølovgivningen er blevet langt mere restriktiv. Som Henrik Kærgaard konstaterer: ”Vi har en helt anden situation i dag.”

Så når NIRAS fx skal rådgive Vejdirektoratet om bygningen af en motorvejsbro over Funder Ådal, handler det også om at hjælpe med at styre hele processen omkring anlægsprojektet. Virksomheden skal – eventuelt i samarbejde med andre – finde ud af, hvem der skal sætte sig sammen fra forskellige faggrupper som fx ingeniører, planlæggere, biologer, naturgeografer og folk med forstand på borgerprocesser, så projektet kan blive lavet bedst muligt.

Enighed om begavede løsninger

Derfor er nøgleordet anno 2010 for en virksomhed som NIRAS med cirka 1.200 ansatte og aktiviteter i 35 lande tværfaglighed og i kølvandet på det vidensdeling.

”Det er centralt for alle store projekter, at der skal deles enorm meget viden,” fremhæver Henrik Kærgaard og nævner et nyt hospitalsbyggeri i Odense som eksempel. ”Hele sundhedssektorens viden skal bygges ind i det sammen med en masse viden om fremtidens diagnostiske teknologi og faktisk også ny viden om it-systemer. Kompleksiteten er simpelthen enorm,” fastslår udviklingschefen.

NIRAS’ metode til at løse opgaven er at skabe nogle projektorganisationer, som evner at håndtere den vidensdeling effektivt. ”Det handler rigtig meget om at lave en mødestruktur, hvor man hele tiden sikrer, at et bredt spektrum af kompetencer mødes og bliver enige om, hvordan man løser alle de væsentlige problemer på en begavet måde,” forklarer Henrik Kærgaard.

Tværfaglige RUC’ere

Udviklingen giver djøfere medvind. Den større satsning på tværfaglighed og løsning af komplekse problemer har betydet, at der er blevet ansat relativt flere jurister, økonomer, sociologer, antropologer m.v. de senere år, og tendensen er stigende, siger Henrik Kærgaard.

Dels fordi djøfere kommer ind med særlige fagligheder, men også fordi nogle af dem, som RUC’erne, er rigtig gode til det processuelle.

Den rette kombination af fagligheder bliver også ifølge Henrik Kærgaard et af de afgørende parametre på fremtidens rådgivermarked. Sammen med evnen til at kunne sparre. ”Jeg tror, at det bliver vigtigt at få en meget tæt strategisk dialog med vores kunder, så vi kan blive en slags udviklingspartner for dem,” forudser han.

På mange måder var alting meget nemmere for 30 år siden for en rådgivende ingeniørvirksomhed som NIRAS. Kunderne ringede og bestilte en bro, en kloak eller noget andet teknisk, og man leverede varen.

”Vi havde arbejdsro, for man tænkte, at sådan nogle som os jo nok er dygtige og ikke skal forstyrres,” fortæller Henrik Kærgaard, udviklingschef i NIRAS.

Den går ikke længere. Samfundet er blevet langt mere komplekst, og selv de mindste projekter skal i borgerhøring, ngo’er blander sig, og miljølovgivningen er blevet langt mere restriktiv. Som Henrik Kærgaard konstaterer: ”Vi har en helt anden situation i dag.”

Så når NIRAS fx skal rådgive Vejdirektoratet om bygningen af en motorvejsbro over Funder Ådal, handler det også om at hjælpe med at styre hele processen omkring anlægsprojektet. Virksomheden skal – eventuelt i samarbejde med andre – finde ud af, hvem der skal sætte sig sammen fra forskellige faggrupper som fx ingeniører, planlæggere, biologer, naturgeografer og folk med forstand på borgerprocesser, så projektet kan blive lavet bedst muligt.

Enighed om begavede løsninger

Derfor er nøgleordet anno 2010 for en virksomhed som NIRAS med cirka 1.200 ansatte og aktiviteter i 35 lande tværfaglighed og i kølvandet på det vidensdeling.

”Det er centralt for alle store projekter, at der skal deles enorm meget viden,” fremhæver Henrik Kærgaard og nævner et nyt hospitalsbyggeri i Odense som eksempel. ”Hele sundhedssektorens viden skal bygges ind i det sammen med en masse viden om fremtidens diagnostiske teknologi og faktisk også ny viden om it-systemer. Kompleksiteten er simpelthen enorm,” fastslår udviklingschefen.

NIRAS’ metode til at løse opgaven er at skabe nogle projektorganisationer, som evner at håndtere den vidensdeling effektivt. ”Det handler rigtig meget om at lave en mødestruktur, hvor man hele tiden sikrer, at et bredt spektrum af kompetencer mødes og bliver enige om, hvordan man løser alle de væsentlige problemer på en begavet måde,” forklarer Henrik Kærgaard.

Tværfaglige RUC’ere

Udviklingen giver djøfere medvind. Den større satsning på tværfaglighed og løsning af komplekse problemer har betydet, at der er blevet ansat relativt flere jurister, økonomer, sociologer, antropologer m.v. de senere år, og tendensen er stigende, siger Henrik Kærgaard.

Dels fordi djøfere kommer ind med særlige fagligheder, men også fordi nogle af dem, som RUC’erne, er rigtig gode til det processuelle.

Den rette kombination af fagligheder bliver også ifølge Henrik Kærgaard et af de afgørende parametre på fremtidens rådgivermarked. Sammen med evnen til at kunne sparre. ”Jeg tror, at det bliver vigtigt at få en meget tæt strategisk dialog med vores kunder, så vi kan blive en slags udviklingspartner for dem,” forudser han.