Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) oplever i disse måneder et hidtil ukendt fænomen. Indtil videre har 11 medlemmer i år ansøgt om midlertidig invalidepension, fordi de har fået langvarige følger af en hjernerystelse. Sidste år fik JØP to ansøgninger med den begrundelse.

”Og før den tid er det ikke noget, jeg er stødt på – det er virkelig påfaldende,” siger Mette Christina Panduro, afdelingschef i JØP.

MP Pension, pensionskassen for magistre og psykologer, oplever samme tendens. Og ligesom JØP får de også primært ansøgninger fra yngre kvinder, fortæller presseansvarlig Thomas Jensen.

De fleste får typisk tilkendt en midlertidig invalidepension på mellem et og to år, som godt kan forlænges senere, men det er op til en individuel vurdering, fortæller Mette Christina Panduro. For at få tilkendt midlertidig pension skal medlemmet have mistet to tredjedele af sin erhvervsevne.

”De fleste er invalideret på grund af smerter i hoved og nakke, og de fleste har et arbejde, hvor de sidder meget ved en computer.”

Mette Christina Panduro har ingen forklaring på, hvorfor JØP pludselig får den her slags ansøgninger.

”Jeg kan bare sige, at det ikke er noget, vi har set før.”

Der er intet mønster i, hvordan ansøgerne har pådraget sig en hjernerystelse, siger hun. Nogle er faldet på cykel, og andre har stødt hovedet ind i noget.

Bange for at blive koblet af

Ifølge Kim Friedrich, landsformand for Hjernerystelsesforeningen, findes der ingen nøjagtige tal på, hvor mange der får hjernerystelser, og om det er et stigende antal. En ældre optælling siger 25.000 om året, men det omfatter kun dem, der har fået en diagnose.

Kim Friedrich har nogle bud på, hvorfor JØP og MP Pension lige nu oplever en strøm af ansøgninger om invalidepension fra personer ramt af hjernerystelse.

”Mange højtuddannede er vant til at køre hårdt på – også selv om det gør ondt. De har ofte ingen faste arbejdstider og har svært ved at lægge planlagt ro og hvile ind i hverdagen, hvilket er meget vigtigt efter en hjernerystelse. Og oven på finanskrisen presser arbejdsgiverne måske ekstra på. Samtidig bruger højtuddannede typisk rigtig meget tid ved en skærm – både når de arbejder og har fri, og det medfører en kognitiv overbelastning. Desværre oplever vi også, at en del læger er dårlige til at vejlede patienter med hjernerystelser.”

Men det kan måske også spille ind, at pressen de seneste år har skrevet en del om hjernerystelser og senfølgerne deraf, siger Kim Friedrich.

Det mener Frank Humle, der er direktør for Center for Hjerneskade, også kan være en forklaring på det stigende antal ansøgninger om invalidepension.

”Vi har selv været med til at skabe opmærksomhed i pressen om senskader af hjernerystelser.”

Han peger også på, at den tid, vi bruger foran en skærm af den ene eller anden slags, er med til at forværre senskaderne.

”Vi er simpelthen så bange for at blive koblet af, og tempoet har igennem længere tid været opkørt og får hele tiden et nøk opad,” siger Frank Humle.

Ingen af de kilder, djøfbladet har talt med, tør komme med et bud på, hvorfor det især er kvinder, der søger om invalidepension fra deres pensionskasse.