Ditlev Tamm er glad for Shakespeare. Han taler i hvert fald meget om den engelske forfatter, og i forordet til sin nye bog lægger han da også ud med en scene fra Hamlet, hvor hovedpersonen står på en kirkegård. En graver er ved at grave Hamlets elskede Ofelias grav, og Hamlet griber et kranium, som graveren skovler op. Han filosoferer over, at kraniet måske er en jurists kranie. Ville juristen mon sagsøge for legemskrænkelse, sådan som kraniet bliver behandlet. Hvad foregår der inde bag hjerneskallen på juristen?

”Det er et citat, der trigger mig. Hvad er egentlig det særlige, der er inde i hovedet på jurister, og hvad er traditionen og historien bag det? Perspektivet i min nye bog er kulturhistorisk og handler om alt det, der i tidens løb har været med til at skabe juraen og den juridiske måde at tænke på,” fortæller Ditlev Tamm bag sit skrivebord, som på ægte professorvis er fyldt mere end helt op med ordnede bunker af bøger og papirer.

Gennem de 100 korte fortællinger i bogen forsøger Ditlev Tamm at guide læseren gennem romerretten, Jyske Lov, 'Shakespeare og juristerne', oplysningstiden og helt frem til nutidens EU-ret og menneskerettigheder. Bogen er anbefalet læsning for jurastuderende på Københavns Universitet, mens de læser faget retshistorie. Forfatteren understreger dog, at den ikke er ment som en lærebog, men en bog for alle jurister og dem, der gerne vil forstå juristerne.

Jurister er samfundets vogtere

”Der er jo ikke meget, man foretager sig til daglig, som ikke på en eller anden måde er omfattet af nogle regler. Så jura er noget, der er vigtigt at forstå. I Danmark er der jo mere end 20.000 jurister, som er sat til at forvalte og passe på juraen og enten hjælpe os med den eller true os med den. Det samfund, vi lever i, er jo grundlæggende et juridisk projekt, så det er vigtigt at se meget positivt på juraen, men også meget kritisk.”

Hvordan ville verden se ud uden jura?

”Et ofte benyttet citat fra Shakespeare lyder jo: 'The first thing we do, let’s kill all the lawyers.' Det er nogle revolutionære, der siger det. Shakespeare markerer, at hvis man vil lave revolution, så vil juristerne stå som garantien for orden og det bestående samfund. Derfor må man skille sig af med dem. Det er jo en ros til juristerne og deres rolle med at holde samfundet gående.”

Romerretten lever stadig

Ditlev Tamm nævner romerretten, som den første store milepæl, der har været med til at skabe det retssystem, vi har i dagens Danmark.

”En stor del af nutidens juridiske tankegang går helt tilbage til antikkens romere. Tankegangen begyndte at opstå 100-200 år før Kristi fødsel i den romerske republik og fortsatte nogle hundrede år efter. I 500-årene samlede Kejser ­Justinian romerretten i et stort værk kaldet Corpus Iuris Civilis.”

Hvilke juridiske principper har overlevet fra dengang?

”Der er jo masser. Der er jo hele culpa-princippet – altså skylds-princippet inden for erstatningsretten. Store dele af køberetten – fx at man kan hæve et køb eller få forholdsmæssigt afslag på prisen. Der er også testamenter og store dele af vores diskussion og opfattelse af ejendomsretten og dele af panteretten. Desuden vil den dygtige jurist jo være karakteriseret ved at være god til at trænge igennem og hurtigt kunne analysere og forstå et komplekst tilfælde. Den metode har vi fra romerne, og den er måske den vigtigste del af arven fra antikken i dag.”

Vildfarne dyr og manddrab

Ditlev Tamm fortæller, at de første nedskrevne danske love er landskabslovene, hvoraf den mest kendte er Jyske Lov fra 1241.

”De handler grundlæggende om arveretten og familieretten, og hvad der sker, hvis man flytter sammen og begynder at lave økonomiske ordninger. De handler også om retsbrud som manddrab og tyveri og om, hvordan man sætter gærder op, og hvad man gør, hvis en andens dyr løber ind på éns mark.”

Efter landskabslovene rejser Ditlev Tamm op gennem århundrederne til bl.a. oplysningstiden, hvor man fik øjnene op for, at forholdet mellem forbrydelse og straf skulle revurderes – fx var det måske lidt overdrevent at hænge tyveknægte. Hen imod slutningen passerer bogen forfatningskampen i Danmark for til sidst at slutte af med EU og den Europæiske Unions Domstol.

Du kan læse mere om romere, landsskabslove, jurister og så selvfølgelig Shakespeare på de 592 sider i 'Juraens 100 bedste historier', som er udgivet på Gyldendal.