For ti dage siden fejrede vi kvindernes internationale kampdag. Minister for lige­stilling Karen Ellemann og finansminister Kristian Jensen var begge klare i mælet om nød­vendigheden af, at flere fædre benytter muligheden for barsel, og at vi som samfund går glip af talent, hvis vi ikke bliver bedre til at gøre brug af vores samlede talentmasse.

Djøf’s nye analyse af ledelsesgabet understreger i høj grad forbedrings­poten­tialet, da udviklingen går i sneglefart. Vores analyse peger på, at 8 pct. af mændene bliver ledere, mens det kun gælder for 3,3 pct. af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Og billedet forværres, hvis man indsnævrer perspektivet til de samfundsvidenskabeligt uddannede, altså djøferne.

Her er forskellen mellem mænd og kvinders chancer for at blive ledere ganske markant, idet mænds chancer er dobbelt så store som kvinders, hhv. 10,3 pct. for kvinder og 20,2 pct. for mænd. Og tallene har kun ændret sig ganske lidt siden 2010.

 Forskellen i sandsynligheden for at blive leder kan naturligvis skyldes forskelle i udgangspunkter, fx at flere mænd har uddannelser, der giver højere lederchancer, eller at mænd oftere end kvinder er i brancher, hvor der er flere ledere pr. medarbejder.

Men disse forskellige afsæt kan ikke bortforklare, at der også er stereo­type kønsrolleforventninger – eller fordomme -  i spil, når det kommer til vores vurderinger af mænd og kvinder som ledere. Fx. har et forsknings­studie fra Harvard af 200.000 mennesker vist, at 76 pct. af alle mennesker (både mænd og kvinder) som udgangspunkt tænker, at mænd er bedre egnede til en professionel karriere, mens kvinder er bedre egnede til at tage sig af børn og familie.

At stereotype kønsrolleforventninger også fylder i Danmark, vidner den seneste regeringsrokade bl.a. om. Kvinderne fik de såkaldt ’bløde områder’ som børn, skole og sundhed, mens mændene sørger for finanserne, forsvar og den store verden.

Netop den kulturelle – og lovgivnings­mæssige – forventning om, at kvinderne har hovedansvaret for børnene bidrager til en nem, men også fejlagtig årsagsforklaring på den manglende fremdrift på ledelsesområdet: At kvinderne selv fravælger ledervejen. I realiteten er der belæg for, at det er vores fordom om, at kvinder ikke ønsker lederkarrieren, der er den egentlige barriere.

Samfundsøkonomisk er der brug for at gøre brug af alle ressourcer – også på ledelsesniveau, hvilket i høj grad beror på viljen til at se på de ofte implicitte og ubevidste fordomme om kønnene. Vi har ganske enkelt ikke råd til at lade fordomme og myter om køn være styrende for vores tilgang til forståelsen af kvalificeret ledelse.