De fleste af os har endnu ikke opdaget, hvor høj en pris vi betaler for at være på internettet og bruge sociale medier eller diverse apps. Vores digitale adfærd bliver overvåget, og virksomhederne bruger dataene til at få mere viden om os – eller sælger dem videre til andre.

Derfor må vi ifølge Pernille Tranberg, der rådgiver om dataetik og har skrevet flere bøger om emnet, begynde at forstå, at vi ikke færdes omkostningsfrit på nettet eller sociale medier.

”Det er jo ikke gratis. Du betaler med dine data. Og du aner ikke, hvor meget du betaler. Du betaler med viden om din sundhed, din adfærd og dine holdninger,” siger Pernille Tranberg og fortsætter:

”Konsekvenserne er i yderste fald, at vi mister vores selvbestemmelse og dømmekraft og bliver manipulereret med.”

Vi smider om os med data

I tv-serien ’Mad Men’ er der et afsnit, hvor familien Draper er på picnic. Efter at de har tilbragt dagen i parken, ryster de tæppet med affald og lader det ligge. De går mod bilen og kører hjem helt uvidende om forureningens skadelige konsekvenser. Scenen tjener som en illustration på, hvordan vi forholder os til datasikkerhed i dag, mener Pernille Tranberg.

”For 30 år siden var mange bekymrede for miljøet, men få vidste, hvad de selv kunne gøre. Siden er der sket rigtig meget med folks miljøbevidsthed og forbrugsvaner. Nu forurener vi med vores egne data og alle andres data. Vi befinder os i en tilsvarende situation, hvor mange er bekymrede over deres onlineliv, men ikke ved, hvad de skal gøre ved det,” forklarer hun.

Der bliver udviklet stadig mere såkaldt privacy-tech – tjenester og produkter, der beskytter privatlivet og beskytter din digitale identitet – men der er også en række ting, du selv kan gøre for at styrke dit digitale selvforsvar, som Tranberg kalder det. Se hendes tips i boksen på side 44.

Potentiale i mange typer data

Fordi så meget af vores liv foregår digitalt, er det muligt for virksomheder og organisationer at indsamle meget viden om vores digitale adfærd. Dette kaldes også for big data, der dækker bredt over indsamling, opbevaring og analyse af enorme datamængder.

Spørgsmålet om værdien af big data afhænger af, hvor dataene ligger, og hvad de bruges til, betoner Pernille Tranberg:

”Ligger de hos WHO, som forsøger at stoppe sult rundt om i verden, eller hos Facebook, som vil gøre sine aktionærer rigere?”

Big datas helt store potentiale ligger i, at virksomheder kan optimere logistik og produktion. Vestas kan fx med ét klik placere vindmøller, hvilket før kunne tage halvandet år. Ligeledes forbedrer big data prognoserne for sygdomsudbrud i fattige lande.

Konsulentfirmaet McKinsey spår, at to tredjedele af væksten på big data bliver båret af alle andre data end persondata såsom produktdata, vejr- og trafikdata.

”Selvfølgelig bliver de her data rigere af at blive beriget med persondata, men man skal bare huske, at der er så mange produktionsfordele i det her, hvor det ikke nødvendigvis har noget med persondata at gøre,” uddyber Pernille Tranberg.

Privatliv bliver elitens privilegium

Der er imidlertid også en dyster bagside af big data-medaljen: Demokratiet kommer i fare.

”Hvis individer bliver helt gennemsigtige, så alle oplysninger om deres liv kan findes digitalt – sådan som det er ved at ske nu – så bliver individerne endnu svagere i demokratiet,” siger Pernille Tranberg.

Et velfungerende demokrati er kendetegnet ved, at de svage bliver beskyttet, mens de stærke og magtfulde – såvel stater som store virksomheder og organisationer – er gennemsigtige, så befolkningerne kan følge med i beslutningsprocesserne.

”I dag er der ved at ske det, at individerne bliver gennemsigtige, mens dem med magten bliver mindre gennemsigtige. Det er en meget farlig demokratisk udvikling,” påpeger Pernille Tranberg.

Hun mener, at vi på mange måder er blevet forført af de store big data-virksomheder – som Facebook – uden at være opmærksomme på, hvordan de indsamler og bruger disse data om brugerne.

I sin bog ’Dataetik’ peger hun på, at ”privatlivet vil blive elitens”. Mens højtuddannede og magtfulde vil være i stand til at betale sig til datasikkerhed, vil den brede befolkning få behov for at blive beskyttet af lovgivning, virksomhedspraksis og internationale standarder.

Pay as you behave

I fremtiden kommer vi til at se mere af det, Pernille Tranberg kalder pay as you behave: Vores digitale adfærd kan få stor betydning for resten af vores liv.

Det ser man allerede, når kommuner fx bruger sociale medier til at følge med i borgernes liv. I december 2016 vakte det furore, da den sygemeldte Anita Bang Degn lagde et billede af sit hjemmebag på Facebook. Kommunen så billedet og mente – på baggrund af den øvrige sagsbehandling – at Degn kunne sættes op i tid i sit praktikforløb.

”Vi ved også, at mange forsikringsfirmaer bruger de sociale medier til at bekæmpe forsikringssvindel. Det er okay, når deres kunder forsøger at snyde – eksempelvis hvis en person har begået en kriminel handling og praler med det på Facebook. Folk er af en eller anden grund mere ærlige på sociale medier end over for forsikringsselskaberne”, siger Pernille Tranberg.

”Men der er også gråzoner. Hvis en person uploader billeder af den ekstremsport, personen dyrker, så bruges denne viden af forsikringsselskabet. Er du ung, rask og sund, så er du ok med den overvågning, for så kan du måske få en god præmie. Men hvor er solidaritetsprincippet i forsikringen så over for dem, der er for tykke, bevæger sig for lidt og måske ryger? Pay as you behave-tendensen vil placere mere skyld på den enkelte, og der vil ikke være hjælp til dem, ’der selv er ude om det’.”

Dataetik bliver afgørende

Pernille Tranberg er dog optimistisk omkring digitalisering, fordi fremtiden også byder på en anden – og mere positiv – tendens. Ifølge hende bliver dataetiske virksomheder morgendagens vindere. De virksomheder, som formår at omstille sig digitalt og beskytte brugernes data, vil have en konkurrencefordel, forklarer hun.

Kan man sige, at dataetik bliver det nye CSR?

”Jeg tror, det bliver mere hardcore – forstået på den måde, at CSR er nice-to-have, mens datasikkerhed er need-to-have, og det bliver dataetik også,” siger hun.

Danske politikere bør i højere grad være på forkant med udviklingen og fremme de dataetiske virksomheder, mener Pernille Tranberg. Hun er dog fortrøstningsfuld, idet flere danske politikere og andre lande som Frankrig og Tyskland er begyndt at tage spørgsmålet om dataetik alvorligt.

Politikerne skal også se sig selv i øjnene i forhold til deres egen brug af Facebook. For når politikere debatterer på Facebook, opfører de sig på grænsen til det uetiske, synes Pernille Tranberg.

”Hvis man eksempelvis tager en debat om flygtninge eller om sundhed, så kategoriseres deltagerne i debatten som eksempelvis fremmedfjendske eller usunde. Denne viden registreres af Facebook, som selv bruger disse data, eller andre får adgang til dem. Så med velmenende følsomme debatemner udstiller politikerne brugerne, uden at de selv og debattens deltagere nok er helt klar over det,” siger hun.

4 tips til digitalt selvforsvar

  • Undgå at dele oplysninger om sundhed, økonomi, rejseplaner eller løberuter.
  • Tal hverken grimt om chefen eller andre.
  • Sørg for, at søgemaskiner ikke linker ind til din Facebook-profil.
  • Benyt en falsk identitet på websites, du ikke har tillid til. Via siden fakenamegenerator.com kan du få en fiktiv identitet med adresse, cpr-nummer og endda kreditkortoplysninger.

Kilde: Pernille Tranberg