Sæt dig foran din pc-skærm. Klik på en hjemmeside, fx djoefbladet.dk. Placer musen i venstre side af skærmen uden for hjemmesidens hovedfelt.

Aktiver højre museknap (venstre, hvis du bruger mus til venstre hånd). Vælg ’Vis sidens kildekode’ (eller ’Vis kilde’, hvis du bruger Explorer som browser).

Foran dig har du nu en side med tegn, tal og bogstaver i kodesproget HTML (Hyper Text Markup Language). Hvert tegn, tal eller bogstav definerer, hvordan hjemmesiders indhold vises i din browser. Går du nærmere ind i koderne på djoefbladet.dk, finder du tegn som ul (unordered list), som angiver en ikke-prioriteret liste, eller <a href =, som er kommandoen for et link.

Herfra bliver det lidt mere kompliceret. Mange dataloger eller software-ingeniører vil nemlig indvende, at HTML ikke er rigtig programmering. Rigtige programmeringssprog nøjes nemlig ikke med at definere, hvordan indholdet skal vises. De gør computere eller maskiner aktive og interaktive. Deres grundlæggende præmis er logiske argumenter og opstilling af hvis – så (if this then that)-sætninger som dem, man finder i matematiske ligninger. 

Der findes hundredvis af programmeringssprog, som hver især bruges til at udvikle forskellige applikationer. En minirobot kan fx styres med sproget C++, mens scriptet i en app til iPhone typisk skrives i det sprog, der hedder Objective-C.

På en klassisk hjemmeside er det Javascript, der får et vindue til at poppe op, eller som styrer billederne i et slideshow. Sproget Java, som de fleste kender fra opdateringer på NemID og andre offentlige portaler, bruges, hvis en applikation skal køre på mange forskellige platforme, eller hvis man vil lave sit eget computerspil.

Går man endnu et niveau op, findes der programmeringssprog, der definerer, hvordan andre programmeringssprog skal tale sammen.

Forvirret? Så gå til næste boks, som handler om, hvordan du kommer i gang med selv at få et lille indblik.