Skal vi gå videre til kommunikations­strategien?” foreslog direktøren.

Rundt langs mødebordet fandt direktionsmedlemmerne strategien frem fra bunken af indstillinger og baggrundsnotater.  

”Og der ligger jo også en indstilling fra direktionssekretariatet.”

Direktøren smilede ned mod min plads i den anden ende af bordet, hvor jeg efter bedste evne forsøgte at smile igen.

For ja, der lå en indstilling. Ligesom der havde gjort for et år siden, da vi første gang havde forsøgt at få direktionen til at gribe ind i slagsmålet mellem hipsterne i kommunikationsafdelingen og nørderne i IT om valget af software til vores nye hjemmeside. En uforsonlig religionskrig, som nu på tredje år forhindrede styrelsens web-indsats i at komme ind i det nye årtusind.

”Vi havde den jo oppe sidste år,” fastslog direktøren.

Nemlig, nikkede jeg for mig selv. Men dengang havde direktionen hurtigt fornemmet, at der var tale om en beslutning, som indebar den ledelsesmæssige udfordring, ”at nogen ville blive sure.” Hvorefter de med vanligt heltemod havde besluttet ”at undersøge sagen nærmere.”

Eller som jeg tænderskærende havde skrevet i referatet: ”Spørgsmålet om valg af web-platform kan ikke ses uafhængigt af styrelsens samlede kommunikationsstrategi og bør derfor afvente en bredere analyse af de fremtidige muligheder og udfordringer på området.”

Og så havde man været nødt til at nedsætte en projektgruppe og en styregruppe og bruge 10 måneder på at holde seminarer og indhente erfaringer og lave desk-research, indtil vi – surprise! – var nået frem til: At de fremtidige muligheder på området var ”at lave en hjemmeside”. Og at udfordringen var ”at vælge, hvilken software den skulle køre på.”

Så nu sad vi her igen. Med en 70 sider lang rapport og en indstilling til direktionen om at tage rapporten til efterretning og i den forbindelse – FOR HELVEDE – at vælge, hvilken platform vi skulle bruge.

”Jeg synes jo først og fremmest, at vi skal takke for den grundige rapport,” fastslog direktøren, mens direktionsmedlemmerne padlede rundt i deres – tydeligvis ulæste – eksemplarer og forsøgte at huske, hvorfor de havde bestilt den.

”Den giver et godt grundlag for den videre diskussion, herunder også…”

Direktørens øjne nåede ned til indstillingen: ”... valget af platform til hjemmesiden.”

Hans blik begyndte at flakke, mens han langsomt erindrede, hvorfor de ikke havde truffet beslutningen i første runde.

”Selvom det samtidig slår mig…”

Omkring bordet tydede en begyndende uro på, at direktørerne også havde indset, at de risikerede at skulle gøre noget modigt.

”... om valget af platform ikke ligger på et detailniveau, som stikker ud i forhold til rapportens mere generelle karakter? Og om de mere konkrete teknologivalg …”

Direktøren tog en kort tænkepause, mens direktionen holdt vejret. 

”… ikke bør ske i forbindelse med en mere konkret handleplan, som udarbejdes med indspil fra både IT- og kommunikationsafdelingen?”

Direktøren sendte et strålende smil i min retning.

”Under kyndig ledelse af direktionssekretariatet.”