Lige midt mellem Amalien­borg og Mærsks hovedkvarter på Esplana­den i København ligger Energi­styrelsen. Modsat konge­huset og Mærsk som ofte sender repræ­sentanter ud i verden, har Energistyrelsen en mere lokal dansk profil. I bund og grund er styrelsen sat i verden for at sikre danskernes energiforsyning. Og så alligevel ikke. Energistyrelsen er for eksempel involveret i udvikling af vindenergi i Etiopien i Østafrika.

”Vi hjælper etiopierne med at opbygge et udbudssystem for store landvind-projekter med baggrund i de erfaringer, vi i Danmark har fra udbud på havvind- og kystmøller. Vi skal ­hjælpe dem med at trække så meget ­risiko ud af projekterne som overhovedet muligt for at få overbevist banker og investorer om at investere deres penge i dem,” fortæller Henrik Breum.

Han er økonom og specialkonsulent i Energistyrelsens Center for Global Rådgivning og for tiden også koordinator på vindenergi-programmet i Afrika. Han understreger, at programmet ikke er finansieret af Energistyrelsen, men derimod primært af danske klimapuljemidler, som er øremærkede til at hjælpe fattige lande med grøn udvikling af deres økonomi. Ugen inden han mødtes med Djøfbladet, havde han været i Etiopien for at besøge landets energi­selskab, som er interesseret i at udvikle elforsyningen, som primært er drevet af vandkraft.

”De har hyppigere tørker dernede på grund af klimaforandringerne. Det gør det sværere at producere el gennem vandkraft, men til gengæld blæser det rigtig meget i de tørre perioder, og så kan vand- og vindkraften supplere hinanden dér. Vi gør lidt det samme i Norden, hvor den danske vindkraft og den norske og svenske vandkraft supplerer hinanden. Det er nogle af de erfaringer, vi kan give videre i Etiopien.”

Ud over at de ikke har mangel på vind dernede, er en anden fordel ved vindenergi, at der ikke skal importeres brændstof for at holde møllerne i gang, når først de er sat op, fortæller Henrik Breum. Det er dog stadig en stor udfordring for mange udviklingslande at låne penge, og her håber han på, at et grundigt forarbejde, som skaber overskuelige pakkeløsninger for potentielle investorer, forhåbentlig kan løse problemet.

Der er endnu ikke bygget nogen vindmøller som led i det dansk-etiopiske samarbejde. Målet er at få realiseret tre projekter, som hver især skal have bygget et sted mellem 40 og 60 møller.

”Vi håber på, at der sker det samme for energisektoren dernede som for telekommunikationen, hvor mange af de afrikanske lande aldrig har opbygget et stort telenet, men i stedet er sprunget direkte på mobiltelefonerne. I vores tilfælde vil det så være at gå direkte fra næsten intet el-net til et net baseret på vedvarende energi.”

Er vindmøller den rigtige hjælp til Etiopien?

”Hvis de skal skabe et livsgrundlag for deres 100 millioner borgere, er de også nødt til at bygge en infrastruktur, så de kan gøre andre ting end at dyrke jorden, og dér er energi altså en af de fundamentale byggesten. Over 70 procent af befolkningen har ikke adgang til el. Det skulle vores projekt gerne hjælpe med til.”

Hvem har bygget møllerne på billederne?

”Der er tre store projekter dernede. To af dem er sat op af kineserne med kinesiske udviklingspenge, og så er der et enkelt fransk udviklingsprojekt.”

Er der kulturelle udfordringer ved projektet?

”Jeg synes ikke, at den kulturelle barriere er så stor. Jeg har tidligere arbejdet med andre vækst- og udviklingslande, og her er det noget enklere at arbejde med etiopierne. Både fordi de er gode til engelsk, og fordi deres magthierarkier er lettere at gennemskue end fx i Kina, hvor det kan være sværere at gennemskue systemet og magtforholdet mellem forskellige aktører.”

Er Energistyrelsen involveret i andre grønne projekter i udlandet?

”Vi arbejder med i alt 12 partner-lande, som står for over halvdelen af de globale CO2-emissioner og har ca. 3 milliarder potentielle energiforbrugere. Vi er blandt andet involveret i samarbejder med Kina, Vietnam, Mexico, Indonesien, Indien, Sydafrika, Tyrkiet og Ukraine. Og vi er også med til grønne projekter i USA, Tyskland og Storbritannien.”