Sunde økosystemer er en menneskeret

FN anfører for første gang, at bæredygtige og mangfoldige økosystemer er en menneskeret. Det fremgår af en rapport fra FN’s særlige rapportør om menneskerettigheder og miljøet, John Knox. Han fremlagde for nylig sine konklusioner for FN’s Menneskerettighedsråd.

Knox forklarer i rapporten, at sunde økosystemer er forudsætningen for, at alle mennesker kan sikres ordentlige levevilkår, herunder nærende mad, rent vand, en minimering af risici for sygdomme og engagement i kultur. Oprindelige folk og små samfund er særligt sårbare. John Knox påpeger også, at biodiversitet – en artsrigdom af dyr, planter og andre levende organismer – understøtter sunde økosystemer.

FN-rapportøren fastslår, at verdens lande som en konsekvens af konklusionerne har en forpligtelse til at beskytte naturen.

Alle skal have del i fremgang

Landenes regeringer bør sikre, at frugterne af økonomisk vækst bliver fordelt til alle i samfundet – også lønmodtagere og husholdninger. Det fastslår OECD i rapporten Going for Growth 2017, som er en omfattende oversigt over politiske reformer, som tilsammen kan styrke langsigtet økonomisk vækst.

Ifølge OECD er det afgørende, at der etableres det rette samspil mellem tre faktorer – arbejde, produkter og finansielle reformer.

”Regeringer i de fleste lande må gennemføre reformer for at komme ud af lavvækst-fælden og berede sig på kom­mende teknologiske for­andringer, men de skal være mere opmærk­som­me på bekymringerne hos dem, der skal løfte omkost­ning­erne ved reformdagsordenen,” siger OECD’s generalsekretær, Angel Gurría, i anledning af rapporten.

OECD's opskrift på re­for­mer varierer fra land til land, men blandt ingre­dienserne er: Fremme af dynamik i erhvervslivet, udbredelse af innovation og bedre forberedelse af unge på fremtidens jobmarked.

Kina satser på blød magt

Harvard-professor Joseph Nye opfandt for over 25 år siden begrebet blød magt om landes evne til at fremme nationale mål ved sprede egne værdier, produkter og kultur ud i verden. USA og Europa blev set som særligt dygtige til denne diplo-matiske øvelse.

Men nu kommer Kina efter det. Den kinesiske stat anslås at bruge, hvad der svarer til omkring 70 mia. kroner årligt på at styrke sit image rundt om i verden. Tallet er udregnet af David Shambaugh fra George Washington University og bliver refereret af nyhedsmagasinet The Economist.

Det kinesiske fremstød består bl.a. i etablering af foreløbig omkring 500 Konfucius-institutter i 140 lande. Institutterne udbreder kendskabet til kinesisk sprog og kultur og formidler desuden et budskab om, at den kinesiske udenrigspolitik er venligsindet.

Kina investerer også meget i fremmedsprogede versioner af tv, aviser og det statslige nyheds-bureau Xinhua, som lover et ’nyt perspektiv’ på tingene.

Kina er endda gået så vidt som at reklamere med billedbårne budskaber på en kæmpemæssig digital reklametavle på Times Square i New York.