På tirsdag åbner Folketinget, og en ny politisk sæson kan begynde. Der bliver nok at se til. Reformerne står i kø. Uden for Danmarks grænser afløser den ene urolige tilstand den anden. Og så banker fremtiden på, ikke blot i form af nye teknologiske landvindinger, men også med spørgsmål om, hvordan vi vil indrette vores samfund.  

Så der er nok at se til for de 179 medlemmer af Folketinget, som forvalter et særligt stort ansvar på vegne af os alle sammen. Og meget afhænger af, hvordan landets politikere ser på fremtiden, og hvilke visioner de har for den.

Jeg tror, at vi i det kommende år vil se stadig flere diskussioner om, hvordan vi skaber et samfund, hvor der er brug for alle kloge hænder og hoveder. Og om hvordan vi sikrer, at alle kan holde deres færdigheder ved lige gennem et langt arbejdsliv. 

Og lige nøjagtig på temaet om kompetenceløft er det, som om gassen går af den visionære ballon. Godt nok er der trepartsforhandlinger i disse år, men ambitionerne og investeringslysten er til at overse.

Der er ellers nok at tage fat på. I en analyse fra Mandag Morgen tidligere i år kunne man læse, at ca. halvdelen af de ufaglærte slet ikke så noget behov for efteruddannelse. Det gjaldt også i mindre grad faglærte og arbejdstagere med en videregående uddannelse. Det er et kæmpe problem for den enkelte, for de danske virksomheder og for samfundet. For meget kan man gisne om med hensyn til fremtiden, men jeg tror, de fleste efterhånden er enige om, at kompetencekravene på arbejdsmarkedet vil ændre sig markant for alle.

Det er vigtigt for Djøf, at enhver arbejdstager har adgang til uddannelse gennem hele arbejdslivet. Derfor er det godt, at trepartsforhandlingerne har et særligt fokus på de ufaglærtes behov. Men samtidig er det forstemmende så svært det er at få ørenlyd for, at akademikere også får brug for at til-egne sig nye kompetencer på arbejdsmarkedet.

Danske virksomheder betaler endda i forvejen store beløb ind til det fælles efteruddannelsessystem, alene fordi de har ansat akademikere. Så det ville være såvel naturligt som enkelt at målrette en portion af pengene til djøfere, ingeniører, magistre og de mange andre akademikere ude på de danske arbejdspladser.

I skrivende stund er det svært at se, hvor trepartsforhandlingerne ender. Men ud fra de tidligere signaler, kan jeg godt være bekymret for, at vi står med en aftale, hvor akademikerne må nøjes med smuler og rester. Det dur ikke.

Derfor en opfordring til Folketingets partier: Sæt det lange lys på til åbningsdebatten på torsdag. Danmark har brug for ambitiøse visioner for, hvordan vi indretter et arbejdsmarked og samfund, hvor der er brug for alle.