Selvom Brexit på mange måder er ulykkelig for både EU og Storbritannien, kan det blive den store chance. Det er ikke utænkeligt, at det europæiske medicinalagentur (EMA) kommer til Danmark, og samtidig forlader finansielle institutioner nu London i stor stil for at kunne beholde retten til at kunne agere gnidningsfrit med lande inden for EU.

Selvom det endnu er for tidligt at spå om, hvor omfattende ændringerne bliver, er det sandsynligt, at der vil blive flyttet aktiver til en værdi af op til 1,8 billioner pund fra London til det europæiske kontinent, hvis det ender med et ’hard brexit’. Et beløb, der svarer til otte gange Danmarks BNP.

Op til 100.000 ansatte forventes at flytte ud af byen. De fleste vil rejse til Frankfurt, Dublin og Paris, men København har bestemt også noget at byde på, hvad angår infrastruktur, innovation og livskvalitet, og det skal vi udnytte til at tiltrække både kapital og yderligere kompetencer til byen.

En overset styrkeposition

Den finansielle sektor er en overset dansk styrkeposition. Der er ca. 80.000 ansatte i den finansielle sektor i Danmark, og det tal har ligget forholdsvis stabilt over de seneste 20 år. Ikke desto mindre er sektoren årligt vokset med over fire procent i økonomiske termer mod 1,5 procent for økonomien som helhed, og det afspejler, at den finansielle sektors ydelser er blevet langt mere avancerede. Den finansielle sektor har i dag den højeste værditilvækst målt pr. medarbejder blandt samtlige brancher herhjemme, og i gennemsnit er ansatte i den finansielle sektor ca. fem gange så produktive som ansatte i turismeerhvervet målt på bruttoværditilvækst. Langt hovedparten af værdiskabelsen finder sted i Region Hovedstaden.

En klar indikator på, at den finansielle sektor har skiftet ham er, at antallet af kassemedarbejdere i bankerne er faldet drastisk de seneste år, mens beskæftigelsen er steget inden for forsikring, pension, realkredit og andre finansielle ydelser, fx investeringsfonde.

Det har også påvirket gadebilledet. I dag er der ca. 1.000 bankfilialer i Danmark, hvilket er langt færre end for bare én generation siden, hvor der ofte lå en bank på hvert andet gadehjørne.

Mindre rutine – mere teknologi

Hvad er baggrunden for denne dynamik og konsolidering? For det første er der sket en effektivisering, der har gjort det muligt at skære ned på antallet af rutinefunktioner i bankerne og samtidig fokusere på udvikling af nye teknologier og forretningsområder.

Når kassemedarbejderne bliver færre, skyldes det, at danskerne selv håndterer deres bankforretninger nemt og effektivt ved hjælp af netbankløsninger, MobilePay og andre digitale løsninger. Det er en udvikling, som i høj grad er drevet af kundernes efterspørgsel. En bank kan i dag håndtere alt fra almindelige bankforretninger over realkredit til forsikring mv. Den finansielle sektor har dermed bidraget til, at Danmark i dag er Europas mest digitaliserede samfund.

En anden stor forandring er, at mange jobfunktioner er blevet outsourcet til andre lande, hvilket er et grundvilkår for den finansielle sektor – og for store dele af den øvrige private sektor. Det bliver stadig mindre afgørende, hvor opgaverne løses, så en række driftsorienterede IT-opgaver bliver nu løst i bl.a. Baltikum og Indien. Ikke kun på grund af lavere lønninger, men også fordi disse lande kan tilbyde særdeles skarpe IT-kompetencer. I Danmark har finanssektoren udflyttet arbejdspladser for cirka tre milliarder kroner bare i løbet af 2015.

Kæmpe pensionsformuer

Vi har også set et meget stærkt pensionssystem udvikle sig siden 1990ˇerne, der ud over ATP består af private pensionsselskaber som bl.a. PFA og AP Pension samt en række arbejdsmarkedsbaserede kasser som PKA og PensionDanmark. I dag har danskerne en samlet pensionsformue på ca. 4.000 milliarder kroner, hvilket gør os til noget nær verdensmestre i pensionsopsparing. Formuen svarer til fire gange OECD-gennemsnittet, og de enkelte pensionskasser er de seneste år blevet langt større, i takt med at pensionsformuen er steget, og flere pensionskasser er blevet lagt sammen.

Netop fordi den store pensionssektor efterspørger kompetencer, der kan få de mange penge til at yngle til bl.a. til gavn for danske pensionsopsparere, er antallet af dygtige porteføljeforvaltere steget markant. En stor del af disse -porteføljeforvaltere arbejder efterhånden også for udenlandske kunder, og dermed har vi opbygget en særlig ’klynge’ på dette område, der giver genlyd internationalt.

Brug for specialister

Det er ikke unormalt, at de mest kvalificerede medarbejdere i den finansielle sektor er endog meget vellønnede. Flere medarbejdere i den finansielle sektor kan dermed bidrage til et højere skatteprovenu og mere økonomisk aktivitet i almindelighed.

De tider, hvor man nærmest skulle skamme sig over at være ansat i den finansielle sektor bør derfor være ovre. Den finansielle sektor er en vigtig dansk styrkeposition, og vi skal turde udnytte de muligheder som nye politiske vinde i Europa bringer med sig.

Axcelfutures projekt om ”Consider Copenhagen” har to dagsordener:

Den politiske dagsorden handler om at skitsere, hvad en stærk finansiel sektor betyder for adgangen til kapital for danske virksomheder – og dermed vækst i Danmark.

Den forretningsmæssige dagsorden handler om at gennemføre et fremstød over for udvalgte virksomheder og individer, der kunne overveje at placere sig i Hovedstadsregionen. Det er navnlig relevant på grund af Brexit.