For halvandet år siden lå der stakke af papir hulter til bulter på Henning Thomsens skrivebord derhjemme. De var ved at vokse ham over hovedet, og han havde svært ved at se, hvordan han skulle få has på dem.

”Jeg er med i en stribe af bestyrelser og frivilligt arbejde. Og jeg tænkte: ’Det skal blive godt at blive 65, så jeg kan gå på pension og få tid til at få gjort noget ved dyngerne.’”

Men så fik Henning Thomsen en idé til, hvordan han kunne få tygget sig igennem papirbunkerne. Han gik på to en halv måneds efterløn, mens han fik orlov fra sit arbejde som Manager hos Rambøll Management Consulting.

”Det var slet ikke så dumt. Jeg fik taget gassen af ballonen og kom ovenpå igen, og så var jeg tilbage i jobbet, før jeg blev 65.”

Havde det ikke været for efterlønnen, havde han formentlig været pensionist i dag.

”Jeg synes, efterlønnen er fantastisk, og at man skal beholde den. Ikke for at bruge den en hel masse, men den er en rigtig god sikkerhedsventil. Man ved, at man kan stoppe, hvis man ikke kan holde til at arbejde længere, og det har i hvert fald givet mig en masse energi.”

Skal – skal ikke?

Henning Thomsen har lige haft pensionsplanerne oppe at vende igen, fordi hans kone går på pension næste år.

Men nej – han er ikke selv klar endnu.

”Det er meget svært at få taget en beslutning om at forlade en arbejdsplads, når jeg godt kan lide at være her. Opgaverne er spændende, og der kommer nye projekter hele tiden – og så skal jeg lige havde det næste med og så også lige det næste.”

Henning Thomsen bor i Aalborg, men arbejder i Aarhus, og turen til og fra arbejdet tager to timer hver vej med bus og tog.

”Den tur ville jeg også komme til at savne. Jeg når rigtig meget på tog-turene – også det frivillige arbejde. Og nogle gange har jeg bare brug for lige at lukke øjnene.”

En snak med chefen

Der er så meget, Henning Thomsen gerne vil nå. Han har også tre børnebørn. Så tiden kan godt blive knap. Derfor tog han en snak med chefen, lige før han fyldte 65 år.

”Vi har ikke nogen seniorpolitik, men jeg fik sagt, at jeg har brug for mere fritid. Og det var der forståelse for. Jeg har aftalt med min afdelingsleder, at han ikke vil se skævt til mig, hvis jeg tager nogle fridage for egen regning, så det satser jeg på at gøre. Men det kan være svært, når man står midt i det, for der altid er noget at lave og altid en deadline at nå.”

Så nogle endnu mere klare rammer og mere frihed – eller en orlov i ny og næ – vil være optimalt, synes Henning Thomsen.

”Jeg vil helst fortsætte i mange år – bare på nedsat tid. Det vil være helt perfekt. For når man kommer op i min alder, bliver tid en knap faktor, som man værdsætter mere, end man tidligere har gjort. Og jeg tror først, man forstår, hvor meget muligheden for fleksibilitet betyder, når man begynder at nærme sig pensionsalderen. Men fleksibilitet handler ikke bare om flekstid, for det har jeg altid haft, men også om at kunne skrue op og ned for arbejdstiden – især ned, så der også er tid til andre ting, og man ikke føler, at man må give afkald på for meget.”

Henning Thomsen har aldrig ønsket at bliver leder. Og det er han glad for i dag.

”Det ville da være meget sværere at få fleksibilitet ind i jobbet, hvis jeg havde personaleansvar. Så for dem, der er chefer og nærmer sig pensionsalderen, men gerne vil blive, er fidusen nok at finde sig et job, hvor det kan lade sig gøre.”