Rækkevis af støvede mapper, dokumenter og paragraffer, man skal bruge dage på at læse igennem. Trætte øjne og fuldmægtige, der overser essentielle pointer.

Det var indtil for nylig virkeligheden for advokatfirmaer, men ikke længere. Teknologien har gjort sit indtog i branchen, nye såkaldte legaltech-virksomheder skyder hele tiden op, og kunstig intelligens og robotter klarer nu noget af arbejdet på en brøkdel af den tid, som et menneske kan gøre det på. Her er det logisk at tro, at det betyder færre arbejdspladser til jurister, men gør det nu også det?

Charlotta Kronblad fra Chalmers Universitet i Göteborg skriver ph.d. om digitalisering i advokatbranchen. Her laver hun både kvalitative og kvantitative analyser af, hvordan den nye teknologi vil påvirke branchen, og hun ser optimistisk på advokaters fremtidige arbejdsmuligheder. Men hun mener også, at den etablerede branche skal være mere omstillingsparat, hvis eksisterende advokatfirmaer ikke skal blive gjort overflødige.

”Verden bliver hele tiden mere kompleks, og det betyder, at der vil blive brug for flere jurister i fremtiden, men mange i branchen er ikke klar til at lave den nødvendige investering,” siger hun.

Slut med manuel due diligence

Ifølge Bjarne Schøn, der er selvstændig konsulent og arbejder med digitalisering i advokatbranchen, kan op mod 70 procent af det arbejde, som advokater laver i dag, digitaliseres. Kunstig intelligens kan hjælpe med at lave bl.a. contract reviews og due diligence, men Bjarne Schøn tror dog, at kunstig intelligens først og fremmest vil fungere som beslutningsstøtte til advokater.

”Der findes objektivt korrekte svar til nogle opgaver, men robotter og kunstig intelligens mangler både empati og følelser. Ofte er det ikke nok med objektivt korrekte svar – i mange tilfælde skal man tage politiske og andre forhold med ind i det samlede billede, og der er den menneskelige hjerne klart overlegen,” siger han.

Hos Kammeradvokaten mener man også, at kunstig intelligens og robotter skal være et værktøj frem for at erstatte advokater. Peter Hedegaard Madsen, der er partner hos Kammeradvokaten, mener, at man ikke skal glemme det menneskelige aspekt i juraen.

”Uanset hvor mange robotter man sætter til at læse love og domme, vil der altid være noget forståelse og erfaring hos mennesker, som vi stadig har,” siger han.

Effekt på virksomheden

Advokatfirmaet Bech-Bruun har for nylig købt teknologi, der skal bruges i forbindelse med virksomhedsfusioner. På et splitsekund kan systemet vurdere og fortolke store mængder data, som det tidligere ville tage advokater timer at gennemgå.

Men det faktum, at en af Bech-Bruuns afdelinger nu bruger kunstig intelligens til en del af deres arbejde, betyder ikke, at man vil skære ned på antallet af medarbejdere. Advokaterne får blot mere tid til det vigtige, nemlig rådgivning.

”At gennemgå dataene bliver meget billigere, men så kommer muligheden for rådgivning oven på det. At ydelsen bliver billigere, er ikke ensbetydende med, at arbejdet forsvinder. Jeg er overbevist om, at der vil opstå nye rådgivningsmuligheder,” siger Bech-Bruuns adm. direktør, Christian Ejvin Andersen.

Startups udfordrer

I 2009 var der registreret 15 såkaldte legaltech startups i USA. I dag er der 1.661 legaltech startups – hovedparten i USA. Det viser en rapport fra American Bar Association. Den teknologiske udvikling har gjort det muligt for små virksomheder at levere de samme ydelser som større advokatfirmaer blot med langt lavere omkostninger. Derfor skal store virksomheder ifølge Bjarne Schøn være parate til at investere i ny teknologi, hvis de ikke vil blive overhalet indenom.

”Det er ikke anderledes i advokatbranchen end i andre brancher. Store virksomheder kæmper en kamp for at være tilstrækkeligt innovative, men innovation er en barriere i store firmaer,” siger han.

Han peger på, at det kan være et problem, at advokatfirmaer ejes af partnere. I 2016 brugte amerikanske advokatfirmaer blot 1 procent af deres samlede omsætning på forskning og udvikling. Til sammenligning brugte amerikanske teknologi- og telefonivirksomheder 13 procent. 

”Partnerstrukturen er en hæmsko for at lægge penge i nye muligheder, fordi partnere af den gamle skole har mere fokus på omsætning end udvikling,” siger Bjarne Schøn.

Samme opfattelse har man hos Bech-Bruun. Men ifølge adm. direktør Christian Ejvin Andersen er det et generelt problem i firmaer med en partnerstruktur.

”Flertallet af partnerne skal være med på forandring. Det er ikke et diktatur, hvor én kan stille sig op og sige: ’Nu gør vi det her’. Der er en udfordring med, hvor hurtigt man kan tvinge en forandring igennem,” siger han.

Nye partnerskaber

Selvom kulturen i branchen altså er en udfordring, peger forsker Charlotta Kronblad på, at branchen så småt er begyndt at åbne op for nye måder at lave forretning på.

”Flere advokatvirksomheder laver partnerskaber med IT-virksomheder, men der er stadig behov for at åbne sig for de nye tendenser og indse, at det er et godt tidspunkt at indgå partnerskaber med fx IT-branchen, så de vil kunne udvikle deres egen teknologi,” siger hun.

Hos Bech-Bruun tvivler man dog på, at det vil ske i Danmark i den nære fremtid. Danske advokatvirksomheder har simpelthen ikke råd til det, mener Christian Ejvin Andersen.

”Jeg kan ikke se for mig, at en dansk advokatvirksomhed vil få den finansielle tyngde til, at de vil kunne udvikle deres egen teknologi. Det vil fortsætte med at blive drevet eksternt,” siger han.