I kolofonen side 4 i Djøfbladet 16 meddeles på seks små linjer retningslinjerne for indsendte debatindlæg. Djøfs medlemmer er begrænsede til at bidrage med indsendte debatindlæg, der vilkårligt kan forkortes. Direktør Henriette Rald har ansvaret for retningslinjerne, der er skrevet af redaktør Linda Overgaard. I debatretningslinjerne meddeles ikke, hvor mange karakterer et debatindlæg må brede sig over.

Djøfs medlemmer skal ikke forvente ved indsendte debatindlæg at kunne brede sig over flere sider, at få en CV-præsentation, et portræt eller anden grafik. Der er nemlig en anden kategori af debatindlæg, der markeres som opfordrede debatindlæg. Disse opfordrede debatindlæg kan brede sig over flere sider, giver en omfattende CV-præsentation af skribenten, portræt og grafik.  Det er alene Djøfbladets redaktør Linda Overgaard, der har opfordringsretten. Det fremgår ikke af debat-retningslinjerne i Djøfladet 16 side 4, at der er ulige vilkår for de indsendte og de opfordrede debatindlæg.

På www.djoefbladet.dk meddeles følgende om debatten: ’Udgangspunktet for debatten er fairness og redelighed’. Jeg har derfor spurgt både Henriette Rald og Linda Overgaard, hvordan jeg, der har været Djøf-medlem siden 1982, kan kvalificere mig til at blive en opfordret Djøf-debattør. Disse opfordrede debatindlæg har jo mere karakter af endnu en feature-artikel, men præsenteres som debat. Ingen af de to har ønsket at svare, og onsdag den 18-10-2017 modtog jeg så en e-mail, hvor Henriette Rald skrev følgende: ”Jeg har ikke yderligere at tilføje sagen og henviser til vores tidligere korrespondance.”

Det var den samme Henriette Rald, der i sin mail skrev følgende: ”Generelt oplever Djøf ikke den store debatlyst blandt medlemmerne, hverken med debatindlæg til bladet eller på djoefbladet.dk.” Det kan ikke undre, at debatlysten er lille, da Djøfs medlemmer er hensat til B-holdet, fremfor de opfordrede debattører. Det er min påstand, at Djøf-debatten er topstyret, og at debatvilkårene er på ulige vilkår. Det er efter min opfattelse skammeligt, at medlemsbladet for den faglige organisation Djøf ikke kan leve med en fri medlemsstyret debat på lige vilkår.

Mit debatindlæg er vedlagt portræt og CV, fuldstændig som havde jeg været en af de privilegerede opfordrede Djøf-debattører. Jeg forventer ikke, at dette ’dissident’-debatindlæg bliver publiceret og slet ikke med mit portræt eller mit CV. Men tvivlen skal komme direktør Henriette Rald til gode og derfor vover jeg min pels.

SVAR:

Ja tak til medlemsdebat

Djøf ser gerne en aktiv debat blandt medlemmerne i Djøfbladet. Derfor opfordrer vi generelt alle interesserede til at sende læserindlæg til bladet@djoef.dk

Det mest almindelige er, at et indlæg fylder en side i bladet, ca. 3.000 tegn. Men nogle gange kan en vinkel ikke bære en hel side og andre gange måske mere. Derfor har vi ikke angivet et præcist antal anslag. Vi vil imidlertid tilføje en formulering om dette på djoefbladet.dk/debatregler. At opfordre specifikke personer til at skrive længere indlæg er et velkendt redaktionelt greb, som mange aviser og blade anvender. Det er ofte personer, som på anden vis markerer sig i debatten med holdninger og viden om aktuelle emner.

Djøfbladet er i min optik fagligt styret af en professionel redaktion, der lever op til ambitionen om at komponere et læseværdigt blad, der rammer den brede medlemsskare, og som gerne lægger spalteplads til medlemmernes debat.

Venlig hilsen

Henriette Rald
Direktør, kommunikation og politik