En byge af nye paragraffer og anbefalinger fra EU og OECD skal dæmme op for international skatteflugt, der vokser voldsomt i omfang, intensitet og idérigdom. Multinationale koncerner placerer skattepligtige indtægter i skattelylande. Selv om denne aggressive skattespekulation sker på lovlig vis, er det et alvorligt problem samfundsmæssigt, politisk og juridisk.

Inden for blot de seneste to år er der kommet lige så mange nye love, generalklausuler og omgåelsesbestemmelser fra EU og OECD som i de seneste 30 år. Men udviklingen skader det skattejuridiske system, mener professor, dr.jur. Jan Pedersen fra Juridisk Institut ved Aarhus Universitet.

”Mange af de nye paragraffer fra EU er elastikbestemmelser. Når en regel bliver omgået, gøres lovteksten bredere. Det er bedrøveligt, for kravet til god lovgivning er forudsigelighed. Det kommer ikke til at afhjælpe problemet med international skatteflugt snarere tværtimod. Vi ødelægger vores skattelovgivning som et juridisk system, og det udfordrer vores retsstatsprincipper,” siger han.

Det erkendes i stigende grad, at kampen mod international skatteflugt må ske i et internationalt samarbejde. OECD, der er det væsentligste internationale samarbejdsorgan inden for skat, offentliggjorde i 2015 den såkaldte BEPS-rapport om Base Erosion and Profit Shifting med i alt 15 anbefalinger. En række lande, bl.a. Danmark, har valgt at følge disse anbefalinger, som er retningsgivende og har karakter af såkaldt ’soft-law’, men ikke bindende juridiske regler.

EU’s ministerråd har været hurtig til at efterkomme anbefalingerne i BEPS-projektet ved at vedtage EU-direktivet Anti Tax Avoidance Directive (ATAD). Et af de mest ambitiøse projekter vedrørende selskabsbeskatning nogensinde er imidlertid EU-forslaget om Common Consolidated Corporate Tax Base – den såkaldte CCCTB-beskatning. Det er et forslag til et fælles skattesystem for større koncerner inden for EU. EU-Kommissionen forventer, at dette direktiv kan vedtages med virkning allerede fra januar 2019. Den udvikling er Jan Pedersen ikke glad for.

”CCCTB-beskatningen præsenteres som en administrativ lettelse. Men beskatningsformen vil være et supplement til den traditionelle nationale beskatning, så der vil blive tale om to sideløbende skattesystemer. Det synes helt uoverskueligt, og det vil intensivere skattespekulationen, som så igen vil blive reguleret af nye intetsigende regler. Mængden af regler, afgørelser og vejledninger vil blive forøget kraftigt,” fastslår han.

Altid et hul i dæmningen

Skattespekulation følger ’det rindende vands princip’. Når skattemyndighederne eller domstolene får dæmmet op et sted, finder skattespekulanterne et nyt hul i værnet ganske som strømmen i et vandløb. EU-Parlamentet estimerer, at der inden for EU sker skattespekulation og skatteunddragelse for ca. en billion euro, hvoraf lovlig skattespekulation udgør mellem 160-190 mia. euro svarende til et årligt samlet provenutab på 50-70 mia. euro. Senest har offentliggørelsen af de såkaldte ’Paradise Papers’ afsløret en ny strøm af store virksomheder og privatpersoner, der verden over har unddraget sig skat med hjælp fra primært advokatfirmaet Appleby, der har hovedsæde på Bermuda.

Herhjemme er ca. 60 procent af alle selskaber nul-skatteydere, viser en undersøgelse fra Skatteministeriet. Det er især verdens største multinationale koncerner i hightech-industrien, der fører an, når det handler om international skattespekulation. Google er kendt for at benytte en skattefidus, der populært kaldes den dobbelt irsk-hollandske sandwich, hvor selskabet på helt lovlig vis udnytter Irland og Holland som trafikknudepunkter for overførsel af penge til nulskattelandet Bermuda.

De amerikanske IT-giganter Apple og Amazon har i årevis fået favorable skatteaftaler med Irland og Luxembourg. Det kritiseres stærkt af EU-Kommissionen, da det kan betragtes som statsstøtte. EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager kræver, at Luxembourg opkræver de manglende skatteindbetalinger hos Amazon, der nu skal tilbagebetale 1,86 mia. kroner plus renter.

International skatteflugt har store konsekvenser for den enkelte stat. Det mistede skatteprovenu mangler i velfærdssamfundets husholdningsbudget til offentlige ydelser, uddannelse, forskning, infrastruktur osv. Den skattemæssige byrde fordeles ulige, og det skader konkurrenceforholdene i det internationale erhvervsliv, når skatten bliver forholdsvis større for de virksomheder, der ikke kan eller vil deltage i skatteflugt.

Når skattekontrol og retsforfølgelse intensiveres, lægger det beslag på betydelige økonomiske ressourcer hos skattemyndighederne og lovgiverne. Den øgede kontrol i kampen mod skatteflugt betyder, at virksomhederne må indstille sig på vanskeligere erhvervsmæssige forhold og flere restriktioner.

Frygten for folkedomstolen

Der er ifølge Jan Pedersen i højere grad brug for øget transparens om den skat, som selskaberne betaler. Der er ved at ske en ønskværdig udvikling, da flere og flere virksomheder begynder at formulere en skattepolitik, der fortæller offentligheden om deres etiske problemstillinger og værdier på området.

Som led i opprioriteringen af Corporate Social Responsibility (CSR) vælger flere virksomheder at være åbne om, hvor mange penge de betaler i skat. Skattespekulation anses ikke for god stil, og det kan give ridser i virksomhedens image og dermed indtjening. Det måtte fx Starbucks i Storbritannien sande, da det udløste massiv kritik og kundestorm, da det kom frem, at kaffebarkæden stort set ikke betalte skat.

I Danmark blev indkomstbeskatningen udviklet i begyndelsen af 1900-tallet, og det er stadig de skatteretlige grundprincipper, som udgør rammerne for nutidens skattelovgivning. Skattesystemet hviler fortsat på grundtanken om, at skattepligtige indtægter og fradragsberettigede udgifter opgøres nationalt. Disse historiske principper er hårdt udfordret af det moderne globale samfund, hvor erhvervsmæssige dispositioner, overførsel af penge og etablering af selskaber på tværs af landegrænser kan gøres med få klik med musen. 

”Spørgsmålet er, om skattesystemet holder juridisk set, for det matcher ikke længere forholdene i en globaliseret og digitaliseret verden,” siger Jan Pedersen.

Den eneste farbare vej er ifølge professoren at fjerne fokus fra symptombekæmpelse og i stedet gøre noget ved årsagen, nemlig de skatteretlige strukturforskelle. Der må ikke være så stor forskel på skatteprocenten landene imellem. Det er nødvendigt at ujævne strukturforskellene enten ved at forhøje beskatningen i skattelyene eller ved at sænke beskatningen i lande, hvor skatteprocenten er høj.

En sådan harmonisering af beskatningen vil være et effektivt værn mod skatteflugt, da det sætter ’det rindende vands princip’ ud af kraft. Selskabsskatteprocenten i Danmark er i de seneste 25 år sat ned fra 50 procent til nu 22 procent, og udviklingen omtales som the race to the bottom med antydning af, at selskabsskatten på et tidspunkt helt vil blive afskaffet.

”Herhjemme udgør selskabsskatten 5,6 procent af det samlede skatte- og afgiftsprovenu eller 60 mia. kroner og dermed en beskeden andel af den samlede årlige opkrævning, men den er i særklasse den mest omkostningskrævende form for beskatning hos både selskaber og myndigheder. Hvis ikke det lykkes at afskaffe skatteparadiserne, er det nærliggende at spørge, om det ikke ville være den mest enkle løsning på skatteflugtproblemet at ophæve selskabsskatten. Hermed vil selve grundlaget for skattespekulation med ét forsvinde, og samtidig vil vi kunne ophæve et udtjent skattesystem. I stedet kunne den manglende selskabsbeskatning erstattes af en tilsvarende forhøjet beskatning af det udbytte, der udloddes eller kan udloddes til virksomhedsejerne. Det vil sikkert give en masse problemer, men det må kunne løses,” fremhæver Jan Pedersen.

Skattely kloden rundt

Den internationale tænketank, Tax Justice, opgjorde i 2012, at der i en række skattely var ubeskattede finansielle aktiver svarende til et beløb på mellem 21 og 32 trillioner USD. Et beløb, der svarer til USA’s og Japans økonomi tilsammen. Det anslås, at antallet af skattely på verdensplan er på 60-70 stater, der fungerer som hjemsted for mere end to millioner selskaber og tusindvis af banker, finansierings- og forsikringsselskaber. De kan opdeles i fire hovedgrupper:

1. Historiske bånd til Storbritannien
British Virgin Islands, Grenada, Barbados, Belize, Cayman Islands, Seychellerne, Maldiverne, Brunei, Singapore, Malta, Cypern, Kanaløerne, Isle of Man, Gibraltar.

2. Europæiske skattely
Irland, London City, Holland, Luxembourg, Monaco, Liechtenstein, Andorra.

3. Skatteparadiser i Mellemamerika
Panama, Belize.

4. Skatteparadiser i Asien og Mellemøsten
Dubai, Abu Dhabi, Singapore, Hong Kong, Macau.

Kilde: Gregar Berg-Rolness: ’Skatteparadiserne og den internationale selskapsskatteretten’.

Læs mere:

Jan Pedersen: ’International skatteflugt’. Del I. Skatteflugtproblemet – Juridisk, Økonomisk og Politisk. Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 2017: 22-35.

Jan Pedersen: ’International skatteflugt’. Del II. Imødegåelse af skatteflugt. Revision & Regnskabsvæsen nr. 7 2017: 14-33.

Jan Pedersen: ’Skatteflugt og skattely – et essay’. Juristen 2014.