Som en del af årgang 1993 tilhører jeg den såkaldte ’Millennials’-generation; en generation, der deler vandene. På den ene side lovprises den for sin globale orientering og teknologiske færdigheder, men samtidig kritiseres den for at være både lunefuld og selvcentreret.

Under overskriften ’How Millennials Want to Work and Live’ konkluderede Gallup i 2016, at millennials er mere tilbøjelige end nogen andre til at søge efter og skifte job. I rapporten fastslog Gallup således, at 60 procent af millennials er åbne for nye jobmuligheder, mens kun halvdelen svarede ”strongly agree” til, at de planlagde at blive hos deres nuværende arbejdsgiver i mindst et år.

Da millennials udgør størstedelen af fremtidens arbejdsstyrke, viser resultaterne ovenfor, at ledere står over for en svær udfordring med ikke kun at tiltrække talent-fulde arbejdere, men også at fastholde dem i virksomheden. Og det er lettere sagt end gjort.

Vi millennials er født ind i digitaliseringens tidsalder, og vi er derfor vant til at have hele verden ved hånden – helt bogstaveligt. Med blot få klik kan vi til hver en tid navigere mellem mange karriereveje, hvoriblandt en stor del – så som udvikling af apps og håndtering af sociale medier – ikke engang eksisterede for ti år siden.

Denne buffet af valgmuligheder med-fører, at vi som millennials er mindre tilbøjelige end tidligere generationer til at være tilfredse med et traditionelt 9-17-job. Vi er altid på udkig efter noget bedre og mere berigende.

Faktisk viste Gallups rapport, at kun én ud af tre millennials føler sig følelsesmæssigt forbundet til deres nuværende job eller arbejdsgiver, mens 16 procent er ”actively disengaged”. Generelt tyder det på, at fremtidens arbejdere er mindre loyale over for deres arbejdsplads.

Men tallene viser også, at der er et stort potentiale for de virksomheder, der kan knække koden og succesfuldt lede med-arbejdere fra millennial-generationen. Men hvilke egenskaber ønsker vi, at vores leder besidder?

Først og fremmest ønsker vi en leder, der har en særlig interesse i vores egen succes og som aktivt støtter vores professionelle udvikling. I modsætning til medarbejdere fra Generation X, som gik ind på arbejdsmarkedet under de økonomiske lavkonjunkturer i 80’erne og starten af 90’erne, er en stabil indkomst og udsigten til økonomiske bonusser ikke nok til at engagere os. Vi er i stedet motiverede af muligheden for personlig udvikling og selvrealisering.

Det betyder naturligvis ikke, at lønnen ikke har en betydning, men snarere at den ikke er nok i sig selv. Vi ønsker, at vores ledere tager en del af ansvaret for at sikre vores personlige og faglige udvikling.

Det lyder måske som en overvældende opgave, men det er faktisk forholdsvis ligetil at opnå: Gentænk efter- og videreuddannelse af medarbejdere, så det i højere grad tager udgangspunkt i den enkeltes interesser og karrieremål. Erstat de halvårlige evalueringer med kontinuerlig feedback, der gennem både kritik og ros tilskynder medarbejderne til fortsat udvikling.

Vi ser en stærk forbindelse mellem vores arbejde og personlige liv – måske som følge af vores investering i livslang læring. Vores job er ikke kun en karriere; det er vores liv. Derfor er vi millennials mere end nogen andre optagede af, at vores job sikrer en god balance mellem arbejde og fritid.

Men hvor tiden brugt på kontoret er det centrale spørgsmål for mange ansatte, så er millennials vokset op i en tidsalder, hvor fysisk tilstedeværelse ikke nødvendigvis er forbundet med en given aktivitet. Bankvæsenet, butikker, restauranter og sågar uddannelsesinstitutioner tilgås online, og vi ser ingen grund til, at arbejde skulle være anderledes.

Vi tror på, at vores arbejde skal vurderes ud fra resultater, og ikke ud fra hvor lang tid vi sidder på kontoret. Derfor åbner den ideelle virksomhedskultur i fremtiden for et arbejde, der er fleksibelt både med hensyn til arbejdstid og -sted. Det medfører, at de ansatte lejlighedsvist kan møde sent eller gøre en fredag til en halv fridag. Men til gengæld vil virksomhederne blive belønnet med talentfulde millennials, der passioneret investerer deres liv i arbejdet og virksomheden.

Læs mere:

www.weforum.org

www.pewresearch.org

www.news.gallup.com

www.brookings.edu

Om Aarhus Symposium

For syvende år i træk har studerende fra Aarhus BSS (tidligere Handelshøjskolen) organiseret Aarhus Symposium. I år var temaet ’Leading Through Change’, og de 650 deltagere kunne bl.a. høre så prominente talere som EU-kommisær Margrethe Vestager, daværende McKinsey-direktør Bjarne Corydon og nationalbankdirektør Lars Rohde.

Formålet med Aarhus Symposium er at skabe kontakt mellem nutidens topledere og de studerende, der bliver fremtidens ledere.

I forbindelse med symposiet 3. november blev der også gennemført en essay-konkurrence for studerende. Indlægget her på siderne vandt 2. præmie i essay-konkurrencen.