Uret viser lidt over otte, og klokken har lige ringet ind på Korsagerskolen i Brønshøj, København. Eleverne fra udskolingen sidder dog ikke på deres sædvanlige pladser i dag. I stedet er de rykket ind i skolens dramalokale, hvis midtpunkt i dagens første lektion hedder Moustafa Mahmoud Moustafa.

I september 2017 fik Moustafa efter otte års hårdt arbejde sin advokatbeskikkelse som den yngste advokat i Danmark. 26 år. Efterfølgende har han været rundt på forskellige medier for at dele sin historie om at gå fra at være en utilpasset dreng i folkeskolen til at sidde hos advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og rådgive internationale og danske klienter om blandt andet markedsførings- og ophavsret.

Men denne torsdag morgen har han udskiftet advokater i jakkesæt med 200 folkeskoleelever fra Københavns nordvestkvarter. Selv står han uden jakke og med sort bagudvendt kasket på hovedet.

”Må jeg lige bede om noget ro!” råber læreren ud i salen, mens Moustafa i baggrunden træder op på dramalokalets lille scene.

”Hej, jeg hedder Moustafa Moustafa,” siger han, mens en lettere akavet stilhed gennemtrænger lokalet.

”Ja, det hedder jeg altså,” bekræfter han over for de uforstående børn, der sidder med blikkene rettet mod den fremmede mand. 

Måtte kigge indad

I folkeskolen blev Moustafa stemplet som en rod af lærerne. Ifølge ham selv en helt fair betegnelse, for det var han. Engang under en fodboldkamp på skolen formåede han at brække hånden på en anden elev, mens han selv gik derfra med en brækket næse. Det faldt ikke just i god jord hos hverken Moustafas forældre eller undervisere. Og det var ikke en éngangshændelse.

Han kom ofte op at slås med andre børn, og han skulle tit prøve grænser af hos underviserne. Det gik ikke kun ud over Moustafas skolegang, men også hans klassekammeraters. En dag i 8. klasse blev han hjemme hos sine forældre konfronteret af sin grædende mor og alvorligt skuffede far.

”Min far fortæller mig helt roligt, at han er skuffet over mig. Ingen råberi, kun ren skuffelse, mens min mor sidder med ansigtet begravet i begge hænder,” siger han og beskriver hændelsen, som var det sket i går. 

”Den dag besluttede jeg, at jeg var nødt til at ændre mig. Jeg ville gøre mine forældre stolte,” fortsætter han.

Hurtigt efter hændelsen sagde Moustafa farvel til sine daværende venner. De kaldte ham forræder, men han følte sig tvunget til at droppe dem for at få noget seriøst ud af sit liv. Hans lærer Christina hjalp ham med at finde nye venner, der tog skolen mere seriøst, og hun var ifølge ham selv udslagsgivende for at kickstarte hans rejse mod en seriøs skolegang.

Men Moustafa måtte også erkende, at han ikke kunne give skylden for sin dårlige opførsel til sine venner. Han måtte starte med sig selv.

”Det er op til én selv at skabe den forandring, man vil have. Først da jeg kunne kigge indad, kunne jeg begynde at kigge fremad,” siger Moustafa, der i mellemtiden har udskiftet kasketten med skjorte, slips og jakke. 

Store klapsalver

Og det gav pote. Moustafa drønede igennem gymnasiet, bacheloren og kandidaten uden pauser, og efter tre år som fuldmægtig hos Gorrissen Federspiel fik han sin advokatbeskikkelse.

”For 13 år siden sad min studievejleder og fortalte mig, at jeg ikke engang kunne komme ind på gymnasiet. Nu står jeg her og er Danmarks yngste advokat. I bestemmer selv, hvad I vil få ud af livet,” lyder Moustafas sidste ord til eleverne, der efter halvanden times foredrag stadig sidder og lytter intenst. Han får en stor klapsalve, mens en af lærerne giver udtryk for, at hun aldrig har set eleverne lytte så koncentreret. Moustafa må have gjort noget rigtigt.

”Af alle de ting, der er sket de sidste par uger med al den opmærksomhed, har i dag været det klare højdepunkt. Da jeg stod på scenen, kunne jeg mærke, hvor meget energi jeg fik af det, og hvor meget jeg brændte for det,” siger Moustafa efterfølgende til Djøfbladet. 

Efter at have været i flere medier med sin historie har Moustafa fået mange henvendelser fra folk, der roser ham og fortæller, at de er blevet inspireret af hans historie. Og det er lige præcis det, han vil opnå.

”Jeg er ikke i det for opmærksomheden. Det er vigtigt for mig, at jeg kan komme ud og tale med nogle unge mennesker som i dag og inspirere dem til at få noget ud af deres liv. Og så er det lige meget, om de vil være advokater, håndværkere eller noget helt tredje.”