I debatten om, hvorfor så få kvinder har direktørposter, hører man jævnligt det standpunkt, at det skyldes manglende selvtillid hos kvinderne. Det er der dog næppe hold i ifølge et nyt studie fra Harvard Business School. I stedet tyder studiet på, at kvinder har nemmere ved at få øje på bagsiden af chefmedaljen.

Harvard-studiet består af ni forskellige eksperimenter, der hovedsageligt er udført med amerikanske forsøgspersoner. Fra forskellige vinkler tester eksperimenterne, om der er forskelle på mænd og kvinders syn på lederstillinger samt deres ønsker om og motivation for at blive ledere.

Det viser sig bl.a., at kvinder i lige så høj grad som mænd betragter lederjob som noget, de er i stand til at opnå. Det er altså næppe manglende selvtillid, der er problemet. Kvinderne i studiet finder det imidlertid ikke helt så attraktivt at blive chef som mændene. Kvinder og mænd forudser godt nok lige mange positive konsekvenser ved at indtage chefposter, men kvinderne forventer flere negative aspekter ved at nå til tops. Det mindsker sandsynligheden for, at de takker ja til en stilling højt oppe i hierarkiet, fremgår det af studiet, der for nylig udkom i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Kvinder vil nå mere

At kvinder forudser flere ulemper ved at blive ledere, kan ifølge studiet hænge sammen med, at de har flere mål i livet, som ikke kun handler om karrieren. I to af eksperimenterne blev forsøgspersonerne bedt om at opremse deres vigtigste mål, og i begge tilfælde havde kvinderne flest punkter på listen. Samtidig refererer Harvard-forskerne til en række studier, der viser, at mænd og kvinder har forskellige opfattelser af fremtiden. Kvinder opererer med en kortere tidshorisont, og når de så samtidig har flere livsmål, opstår der lettere konflikter mellem de forskellige mål.

Psykologiprofessor Barbara A. Greenes forskning viser, at kvinder har flere mål, fordi de gennem de seneste årtier har fået flere karriereambitioner – vel at mærke uden at nedprioritere parforhold og familie.

Det er en vigtig pointe, mener professor Francesca Gino, der står bag det nye Harvard-studie.

”Vores data kunne få nogle til at konkludere, at vi hævder, at kvinder ikke er ambitiøse, eller at kvinder ikke bør få tilbudt magtfulde stillinger. Men den slags konklusioner ville være en forkert udlægning af undersøgelsen,” skriver Gino i et blogindlæg på hbr.org, hvor hun understreger, at karriereambitioner ikke behøver indebære ønsker om at komme helt til tops.

Brug for at gentage eksperimenterne

Men uanset hvor omhyggeligt Francesca Gino afviser, at hendes studie siger noget som helst om manglende ambitioner blandt kvinder, skal den fortolkning nok dukke op alligevel, vurderer Lynn Roseberry, der er lektor ved CBS med ekspertise i køn og ledelse.

”Hun har nok ret i, at det ikke er dét, resultaterne siger. Men jeg lover dig, at de vil blive brugt på den måde. Der er mange, der gerne vil fremhæve, at kvinder ikke er interesserede i ledelse. På den måde kan virksomhederne slippe for at gøre noget anderledes end i dag,” siger hun.

Lynn Roseberry mener, at Harvard-undersøgelsen er godt designet, men stiller sig alligevel tøvende over for, hvor meget resultaterne kan bruges til, så længe eksperimenterne ikke er gentaget i andre lande. Langt de fleste forsøgspersoner er amerikanere, og der kan være særlige kulturelle forhold i USA, der gør det vanskeligt at overføre resultaterne til andre samfund.

Ambitioner behøver ikke pege mod direktionsgangen

Ifølge Lynn Roseberry siger resultaterne formentlig mere om kønsroller end om kønnenes respektive forhold til ledelse.

”Det er muligt, at kvinderne kan se flere negative konsekvenser af et lederjob, fordi kønsrollerne stadig er sådan, at kvinderne har ansvar for hjem og familie. Kønsrollerne gør, at mænd er mere fri til at fokusere på karrieren. For kvinder kan det skabe flere indre personlige konflikter, fordi de skal gå balancegang mellem karriere, familie og kvindelige idealer,” siger hun.

På Harvard Business School håber Francesca Gino imidlertid, at hendes undersøgelse kan være med til at skubbe til diskussionen om køn, ledelse og karriereønsker.

”Vi håber at kunne vise nye veje med idéen om, at selv om direktionsgangen ville være en farbar mulighed, er det acceptabelt at jage andre mål. Resultaterne kunne fortolkes som anti-feministiske, men man kan også argumentere for, at de er udtryk for sande feministiske idealer. Det er fascinerende, at kvinder har flere mål end mænd, og vi håber, at vores resultater tilskynder både mænd og kvinder til at være mere bevidste om deres egne mål og til at respektere andres mål,” skriver hun i en mail til djoefbladet.dk.