Der er sparet, fyret og skåret ind til benet til i den finansielle sektor de senere år. Men mens der generelt set er reduceret i medarbejderstaben, er antallet af akademiske medarbejdere kun steget. Og i år forventer arbejdsgiverne at ansætte langt flere højtuddannede end tidligere set.

Der viser en ny undersøgelse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Her regner sektoren med 1.567 akademiske nyansættelser i løbet af 2017. Det er 80 procent flere akademikere, end arbejdsgiverne forventede at ansætte i 2016.

Tendensen over hele linjen er, at nye medarbejdere generelt set har en højere uddannelse end dem, der forlader branchen, og det bliver altså bare endnu mere udtalt.

 

En god forklaring

Der er brug for flere akademikere pga. både digitaliseringen og den øgede regulering af branchen, hvilket betyder, at opgaverne bliver mere og mere komplekse, siger direktør Mariane Dissing fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Det er særligt pengeinstitutterne, der efterspørger flere akademikere, og på særligt to områder sukker de efter højtuddannet arbejdskraft.

”Generelt er der et behov for et stigende kompetenceniveau. Og der vil til stadighed være brug for jurister, økonomer og cand.merc.er af forskellig slags. Men en stigende efterspørgsel efter akademikere er også et udtryk for, at der især er brug for kompetencer på compliance- og IT-området,” siger Mariane Dissing.

Det kan Ole Bech-Petersen, rekrutteringschef i Danske Bank, bekræfte.

”IT og compliance er nogle af de vigtige områder, vi fokuserer på. Men der er stor diversitet blandt de profiler med akademisk baggrund, vi ansætter. Tidligere ansatte vi næsten kun dem med en økonomisk eller finansiel baggrund, men den tid er forbi.”

Ole Bech-Petersen regner med, at diversiteten blandt akademikere i Danske Bank kun bliver større.

”Det sker allerede, og det bliver endnu tydeligere de kommende år. Vi er allerede interesserede i langt flere forskellige profiler, fx sociologer, antropologer, marketingsfolk, kommunikationsfolk og specialister inden for kundeoplevelser og andre, som man før i tiden ikke kunne forestille sig i en bank. Vi prøver selvfølgelig at kigge i krystalkuglen og tilpasse os nye behov, men hvem havde troet for fem år siden, at vi i dag ville have flere medarbejdere med ekspertise inden for robotteknologi?” 

Et kig ind i fremtiden

Lasse Jonasson er én af dem, der også spejder ind i fremtiden og kommer med bud på, hvordan den finansielle sektor udvikler sig, og dermed også hvilke kompetencer der bliver behov for. Han har en baggrund som økonom og har tidligere arbejdet i finanssektoren. Nu er han fremtidsforsker hos Instituttet for Fremtidsforskning.

”Der bliver færre opgaver i en bank, som ikke kræver en akademisk uddannelse, fordi it-systemer og webbanker gør en stor del af arbejdet. Spørgsmålet er så, hvilke akademiske kompetencer der bliver brug for.”

Og her er det de brede kompetencer frem for de dybe, der vinder frem, mener Lasse Jonasson.

”Min tro er, at jo mere automatiseret og jo mere teknologiske vores løsninger bliver, jo mere skal vi fokusere på at være mennesker. Så frem for nogle specifikke uddannelsesretninger, så tror jeg, vi får brug for neo-generalister – folk, der tænker holistisk, og som kan kommunikere både udadtil og afdelingerne imellem. Bankerne sidder jo med den udfordring, at det hele er blevet mere komplekst, og de fleste forstår kun det lille område, de selv arbejder med. Derfor er de nye specialister dem, der kommer rundt i hele banken, og som kan snakke med alle. Så IT-nørderne skal lære sig nogle antropologiske og sociologiske kompetencer – og det gælder også den anden vej rundt.”